Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
ler og ved den Lejlighed vist megen Takt. Men vedkom
mende Præst synes at have misforstaaet Forholdet og lagde
mere ind i den Afdødes meget betingede Ønske, end be
rettiget var. Jeg tænkte paa at berigtige Misforstaaelsen,
men opFav det, da Lre>cknerB XldBte Ven, (^ekeimeraad
Vedel, bestemt traraadede det.
I Fortalen til min Dd^ave at LrscknerB og Molbechs
Brevvexling og i Danske Filosofer" har jeg givet en Ka
rakteriBtilc at Lrscnner som Personlighed og som Tænker,
og mit Værk Den nyere Filosofis Historie" har jeg til
egnet Mindet om min Lærer og Ven".
Hvis jeg vilde prøve at skildre mit Hjemliv, efterat jeg
havde sat 80, vilde jeg staa overfor den samme Vanske
lighed, som jeg tidligere har omtalt, hvad det angaar at
danne sig et tydeligt Billede af sine Nærmeste. De faa Aar,
i hvilke dette Hjemliv bestod, staa for mig som en Enklave
i Forhold til mit øvrige Liv. Ikke som om det var en ren
Idyl. Ved at se tilbage drager jeg mig selv til Regnskab
kor mangen Time, hvor Mismod og Forstemthed, der ikke
altid havde dybtliggende Aarsager, gik ud over den, jeg
allermindst vilde bedrøve. Men der blev baaret over med
mig, her, som i mit gamle Hjem. Og vi udviklede os jevn
sides, som det allerede var begyndt i Forlovelsesaarene.
Min Hustru var naturligvis ikke inde i det, som optog mig.
Men naar det lykkedes mig at finde et Udtryk for den men
neskelige og personlige Side ved de Emner, mine Studier
angik, blev det grebet med Glæde og Forstaaelse. Jeg har
altid fundet det komisk, naar Hustruer uden videre kavde
dereß Mænds Meninger, især naar de, som ikke sjeldent
3e3, optræder mere dogmatisk og docerende end deres
mandlige Halvdele. Og jeg tør sige, at min Hustru kavde
en saadan Sans for det H^te og 3elverkvervede, og tillike
en saadan Takt, at hun kun Fik med til det, som hun ad
sin egen Erfarings og Eftertankes Vej kunde tilegne sig.
Og i Poesiens Land kunde vi msde3 som i en kalles Ver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
