Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1874—1883
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
gik ogsaa i Et derinde under den angstfulde Spænding.
Og paa samme Maade Bkiktede hos den Syge klar Bevidst
ked og Hensynken i Übevidsthed. I et ai de klare Øjeblikke
fremkom jeg1 med en Antydning ak, at jeg var mig bevidst,
kvad der koreBtod, og det viste sig, at hun og3aa var klar
over det. Jeg korBe>gte at sige kende Alt, nva6 hun havde
været for mig, og hvor ringe Gengæld jeg havde ydet. Hun
var ikke bange for at dø — men det er dog saa tidligt!"
— Jeg spurgte hende, og hun ikke vilde tale med en Præst,
men kun vilde hellere blive ved, Kva6 vi Baa ofte Kav6e talt
om, og hvad der laa til Grund for den Poesi, vi begge havde
sat højest. Hun bad mig fremsige Paludan-Miillers Nattev
agt", et af vore Yndlingsdigte, og jeg Kvi3ke6e det da md
i hendes Øre. Og saa gled hun bort, bort fra mig og mine
to Smaadrenge. I de sidste Dage laa hun i Fantasier, der
ikke syntes at være uhyggelige. Et af hendes sidste Ud
brud var: Rejs mig op i Baaden!" — Og Baaden gled
langsomt bort, ud i det store Hav. En tidlig Morgen (den
12. Juni 1877) lukkede jeg hendes Øjne.
Nogle Dage efter flyttede jeg ud i det lille Hus ved Sølle
rød Sø. Sommeren gik med Arbejde paa Psykologien, et
Arbejde, som i de nu følgende Aar var mig til stor Hjælp.
Det er godt i Tider som de, der nu vare komne over mig,
at der stadigt ligger et Arbejde og venter. Ellers truer
Tomheden. Desuden var det mig en Vederkvægelse at
strejfe om i Rude Skov, som jeg først nu ret lærte at
kende. Her tilbragte jeg Eftermiddagen. Ofte gik jeg til
Hørsholm og spiste til Aften og vandrede saa hjem gennem
Skoven.
Det ’lilkold, kavde KOB min kloder og mine 3«L»3ken
de, gjorde, at kunde leve med mine to 3maadrenge uden
2t k2ve nogen I)ame i HuBet", kvad 2ltid k2r gruet
kor. vet k2r M22Bke ikke i alle HenBeender vZeret godt kor
3onnerne, at der manglede den I^vgge, kun en Xvinde kan
bibringe et H^em. det kunde nu ikke vXre anderledeB.
I de kslgende kavde sXllig <^rund til at Bk«3nne
Erindringer ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
