- Project Runeberg -  Erindringer /
98

(1928) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1874—1883

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98
paa mine Venner, og jeg vandt nve. Skovgaard var bleven
Adjunkt i Nykøbing paa Falster, og jeg besøgte ham gerne
en Gang om Aaret. Julius Petersen og hans Hustru var
jeg endnu mere sammen med end før. Jeg har altid, ikke
mindst i Sorgens Tider, hos dem fundet en hjertelig Sym
pati og har selv ogsaa taget Del i deres Skæbner. Det var
ikke altid let at omgaas Julius. Netop fordi han holdt saa
meget af mig, var det ham en Sorg, han ofte kunde give et
heftigt og udæskende Udtryk, naar der var Uoverensstem
melse mellem os, f. Ex. i litterære eller politiske Spørgs
maal. Maaske har det o^saa irriteret ham, at der i mit VZe
sen var Htrseben ekter Kontinuitet og Harmoni, som han
ikke forstod, fordi han heller ikke forstod, hvor meget det
kunde koste mig at holde denne 3trXden oppe trods Tyngde
og Sløvhed. Jeg tror, at jeg forstod ham bedre, end han
forstod mig. Hans Hustru Oliva havde været min Hustrus
Veninde, og det var mig en Trøst at tale med hende om
Fortiden. Naar der, hvad der kunde hænde, kom en Kurre
paa Iraaden mellem Julius og mig, optraadte nun som
Mægler. Det kunde træffe sig, at jeg mødte hende paa Vej
til mig, naar jeg selv var paa Vej til Julius efter et lille
Sammenstød, der kunde true med at lade Græs gro paa
Vejen. Hun forstod sin Mand som ingen Anden og holdt
fast ved ham under alle Svingninger, selv de voldsomste.
Sindig og trofast var hun i sin I^Xrd, og han vendte
stedse tilbage til hende, stedse bedre korstaaende, kvad hun
var for kam. Hun saa klart, at foruden hans Praxis, der
tilfredsstillede hans humane Sind, men ofte kunde slide
for kaardt paa kam, var det en Livsfornødenhed for kam
at arbejde videnskabeligt og litterært, og det hjalp ham ikke
at stride imod, kan maatte stedse paanv til Skrivebordet og
fortsætte sine Arbejder over Lægekunstens Historie, Ar
bejder, der førte til hans Ansættelse i dette Fag ved Uni
versitetet og gav ham fortjent Anseelse. lekter Olivas Død
kaldt han sammen.
Hvad disse to Mennesker kave vXret kor mi^, bevarer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hherind/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free