Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1874—1883
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
uheMigt, at da han no^en Tid ekter kom op for at besove
Ml3 (Je doede den^anF endnu KO3 mine Forældre), kavde
jeg rent glemt, at vi havde drukket Dus, og det havde vel
saa til Følge, at Besøget ikke gentoges.
Hans Bøger, især I>lielB I^vkne, gjorde ved første Læs
ninA et noget kunstigt Indtrvk ved de mange nye Ord og
Vendinger. Men det var paafaldende, hvor dette faldt bort
ved gentagen I^X3nin^. Hans 3plo^ Kav6e Be^i-et. Det er
mig endnu en Nydelse at høre et Stykke af „Niels Lyhne"
opiX3e. Især Xapitierne om Edeles Død og om Moderens Op
hold i Clarens,ere Perler saa ægte,at de ikke mærkes af Tiden.
I et af Bogstavelighedens" Møder læste Jacobsen sin
mesterlige Skildring „Pesten i Bergamo". Denne Oplæs
ning, som Erik Henningsen har gengivet i en Tegning,
der findes paa Frederiksborgmuseet, blev uforglemmelig for
os alle ved den uhyggelige Overensstemmelse mellem For
tælling og opiXBer. Jacobsen var nu an^reden ak Tuberku
lose, og hans ak Døden mZerke6e Ansigt og Stemme pas
sede paa en underlig Maade til det Emne, han foredrog. —
I Bogstaveligheden" var Holter Drachmann en stadig
Gæst. Jeg kendte ham fra Arentzens Xre63 og havde med
Begejstring fulgt ham paa hans Digterbane. Dæmpede
Melodier" og Sange ved Havet" høre endnu til mine Ynd
lingsdigte. Hans ustadige Færd fulgte jeg paa Z^tand,
men fik dog Lejlighed til at give en lille I?aand3rXkninF
engang, da han var i en pinlig Situation. I Foraaret 1878
var jeg i LeBSF KOB en Ven i Lund og hørte da, at Drach
man boede der i Skjul, efterat han var rejst bort fra Nord
sjælland med en gift Kone og hendes (og hans) Barn. Jeg
opsøgte ham, og jeg glemmer ikke det Ildtrvk 21 Forskræk
kelse, der var over ham ved, at nogen spurgte etter ham.
Han glemte mig ikke dette Besøg, og da vi næste Vinter
traf sammen i et Selskab i København, trak han mig md i
et Sideværelse, takkede mig, fordi jeg havde opsøgt ham,
og foreslog mig Dusbroderskab. Den pinlige 3ituation,
han kavde været i, fik forresten en komisk Afslutning, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
