Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
tænke og tale sammen som før. Jeg kan undertiden ikke faa
det i mit Hoved: Du er jo dog allikevel den gamle Harald
Høffding, og Du har de samme Gine, naar Du gaar hen
til Grænselinien og ser ud over det Uendelige, som er der,
hvad Slags Rimfrost der saa dækker det . . . Og naar Du
gaar ned i Dig selv for at finde Oprindelsen til Dig selv . . . .
saa synes jeg, at Du maa se det Samme, som jeg ser
Til andre Tider hvisker det indeni mig: Hvor vi dog ere
komne langt bort fra hinanden ..." — I Januar 1894 skri
ver han: Underligt nok: skønt jeg, især om Aftenen, naar
jeg sidder ene paa mit Værelse efter sædvanlig Sengetid,
ikke saa sjelden har smaa Samtaler med Dig (har Du no
gensinde mærket det?), som føres u6en Røst og neppe viide
kunne gengives i distinkte Ord (saa ufødte er de — ukul6
baarne Stemninger) — saa har jeg aldrig i dem overrasket
mig selv i Forsøg paa at omvende Dig — skønt jeg ganske
vist ganske ædrueligt mener, at Du burde gøre det. Jeg
tænker vel, at vi begge (for mig) i saadanne Aftentimer
endnu ere 20 Aar gamle, og no^et i 03 er det da ogsaa
stadigt væk."
Jeg har besøgt Skovgaard i hans forskellige Præste
gaarde, — i Grum ved Ve^le, i I^vn^e ved 3or<3, i Xettin^e
paa Lolland. Venskabet og Fortroligheden har holdt sig.
Vi have vel havt et enkelt Sammenstød i Anledningen ai
No63Xtnin^en mellem Præst og Filosof; men det gjorde
intet Skaar. Der var og blev desuden hos min gamle Ven
noget af en Student. Jeg anfører et Stykke af et Brev fra
Marts 1909, der viser, hvorledes Præsten og Studenten i
ham kunde virke sammen : „Jeg lever da endnu som Præst
i Kettinge-Bregninge. Om Bedrifter i denne min Egenskab
er det mig af gode Grunde ganske umuligt at tale. De Fø
lel3er, der dukke op hos mig under Arbejdet — hvad enten
jeg sidder hjemme ved Bordet her og søger at faa fat paa
noget, som Folk kan have godt af at høre, eller jeg er
ude paa mine Sognevandringer — kan være ai ret for
skellig Beskaffenhed. Snart synes jeg, at det er sejgt at
9’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
