Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
bU I »!¦’
Johannes Fibiger var, som sagt, baade vifter og Præst,
og han tilstod selv, at han ikke var helt klar over, hvor det
ene endte, og hvor det 2ndet begyndte. Inderligt religiøs
var han i hvert Tilfælde, skønt han ikke k2vde store Tan
ker om Teologien. Vi havde undertiden lange Samtaler om
Forholdet mellem det Billedlige og det Bogstavelige i Men
neskers Tro. En Vinteraften erindrer jeg især, da vor Sam
tale forløb saa livligt, og tillige 3aa tankemæssigt, at jeg
senere sagde til Fru Amalie, der havde været vor interes
serede og forstaaende Tilhørerinde, at hun burde have
stenograferet den; det kunde være bleven en filosofisk Dia
log. Det var vist i Løbet af denne Samtale, at jeg, da Fibi
ger havde udviklet sin Tros Indhold, sagde: «I^or mig er
det kun Poesi!" — hvorpaa han svarede: Siger De kun
Poesi?" Siden den Tid kar jeg undgaaet at sige kun" i
den Sammenhæng, naar det var, hvad jeg kalder Livs
poesi, Talen V2r om. Ved Livspoesi forståa jeg en Poesi,
der er det symbolske Udtryk for dybt indgribende Oplevel
ser og Livserfaringer, hvad Kunstpoesien ikke altid er. —
Ofte nXrinede vi os tilsyneladende i vore Afgørelser, for
322 plu63eli^t at se Modsætningen træde bestemt frem.
Fibiger holdt af at tilspidse sine Udtalelser, og han kunde
da nok lidt for længe holde fast ved den kunstige Spids.
Men hans rige Fantasi og Stemningsliv og hans indgaaen
de Studium af Religionshistorien gav, naar han var vel
oplagt, Underholdningen med ham stor Interesse. I sine
senere Aar kunde han undertiden sige med Vemod, at
Præstegerningen egentligt ikke havde ligget for ham, og at
han ikke vilde vælge den, hvis han nu skulde vælge. Hans
Prædikener holdtes ikke for mange Tilhørere. Derimod
vare hans Bibellæsninger meget besøgte; her kunde kan
give sig mere krit Ken, og hans aandfulde Selvtænkning og
store Kundskabsfylde kunde han der faa mere Brug for.
Ogsaa Besøg hos Syge og Fattige laa godt for ham.
K2N3 di^teriske Virksomked er i3Zer 2t nZevne no^le
A2mmelte3t2mentliFe Oi^te 03 den 3amlin^, li2n kaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
