Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
nem dem forstod je3 meget i den Tid, de havde tilhørt.
Men de repræsenterede for mig først og fremmest sig
selv. —
I Sommeren 1884 besøgte jeg baade Skovgaard, som
endnu boede i Nykøbing, og Fibigers i Ønslev. Julius Peter
sen tog med til Nykøbing for at besøge en Kollega der, og
en Dag toge vi tre Skolekammerater ud til Pumlenakke
ved Falsters Østkyst. Dagen efter tog jeg ud til Ønslev,
og efter nogle gode Sommerdage der gik jeg i Nykøbing
ombord paa Damperen til Rostock. Jeg havde nemlig be
stemt mig til en lille Udenlandsrejse — for at lære tyske
Filosofer og schweizisk Bjergnatur at kende. I Berlin op
holdt jeg mig nogle Uger, besøgte Musæerne, hvor især
Rembrandt og min særlige Yndling Ruysdael optog mig,
og hospiterede paa Universitetet. Den navnkundigsté
Mand, jeg gjorde Bekendtskab med, var den gamle Eduard
teller, Forfatter til Kæmpeværket Die Philosophie der
Griechen", en zirlig Lærd, hvis udprægede schwabiske Dia
lekt indgik en tiltalende Forening med hans trohjertige og
venlige Ord. Jeg lærte fremdeles Friedrich Paulsen at ken
de og lagde derved Grunden til et Venskabsforhold, der
har været af megen Betydning for mi3. Paulsen var en
Frieser fra Sydslesvig og har i sine Ungdomserindringer
givet en smuk og interessant Skildring ai Livet i de en
somme Egne i Sydvestslesvig. Han var en bred, jevn og
solid Forsker og Lærer. Bekendtskabet fortsattes ved mine
senere Besøg i Berlin, 03 han har ogsaa besøgt mig i Kø
benhavn. Han kunde fra sin Barndom 21 læse Dansk, og
det skyldtes hans Opfordring og Anbefaling, at min Psyko
logi udkom paa Tysk, hvor den saa har draget mine øvrige
Bøger eiter sig. En tredie Filosof, jeg lærte at kende i
Berlin, var Moralfilosofen Georg v. Gizycki, en ivrig Til
hænger at Lentnam og Mill. (^i^^cki var no3et tør i Tanke
og Tale, men en begejstret Tilhænger 21 Utilitarianismen i
dens specifikt engelske Form. Hans Tanker gik mere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
