Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Henrik Ibsen er jeg kun enkelte Gange kommen i Be
røring med. Det var i en Række af Aar en Begivenhed
for mig, naar Ibsen’s Bøger kom. Ligesom i Familier,
hvor det gaar regelmæssigt til, kom de nvert andet Aar,
03 man vidste da, at man maatte være belavet paa Proble
mer, der kunde sætte En Kniven paa Struben. Jeg erindrer
især den Aften, jeg læste «Gengangere". Det var faa Aar
etter min Hustrus Død, og jeg var endnu ikke ret vant
til Ensomheden. Den forfærdelige Uhygge ved Oswald’s
Dødsscene, der ved første Læsning (som ved de første
Opførelser) kom til at bestemme Hovedindtrykket, glem
mer jeg ikke. Stuen blev klam og kold for mig. Hvad der
ved senere Læsning, og især ved Fru Hennings’ Udførelse
af Fru Alvings Rolle, optog mig, var den tilbageskuende
Forstaaelse, man gennem hendes Samtale med Pastor Man
ders (en af Peter JerndorfFs bedste Roller) vandt af hen
des og hendes Søns Skæbne. Flere Gange har jeg havt Lej
lighed til at fremhæve den store Kunst, med hvilken Ibsen
gennem sine Personers Samtaler aabner Vej til Forstaaelse
af deres Nutid gennem deres Fortid. En Aften i „Studen
tersamfundets" første Tider var det lykkedes Brandes at
taa Ibsen derop. Det havde nok knebet, og det saa ud, som
om Brandes maatte trække ham ind i Salen. Det var første
Gang, jeg saa Ibsen. Han saa nærmest ud som en Baads
mand; bred og sværlemmet, brun i Ansigtet, sad han übe
vægelig og med halvt tillukkede GMe. Man navde bedt mig
sige nogle Ord, og jeg dvælede da netop ved Fru Alvings
Karakter og Skæbne, idet jeg udviklede, hvorledes Ibsen
gennem Tilbageblikket formaar at klargøre sine Skikkelser
for os. Jeg vilde gerne havt et lille Ord fra Ibsen om,
hvorvidt jeg navde korstaaet ham ret. Der kom ogsaa et
lille Ord. Han rakte mig Haanden over Bordet og sagde
Tak!" — En halv 3nes Aar efter var jeg sammen med
ham i Kristiania, hvor jeg efter Indbydelse holdt et Fore
drag i «Studentersamfundet". Den Skikkelse, jeg traf, da
jeg (etter2t han tor3Xves navde søgt mig paa Hotellet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
