Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Der var i Firserne toruden min Psykologi kommet psy
kologiske Arbejder at mine Kolleger Kroman og Lehmann,
og da der paa forskellige Punkter viste sig ret betydelige
Afvigelser mellem vore Opfattelser, satte jeg mig i Vinte
ren 1888— for at gøre nærmere Rede for mit psykolo
giske Stade og imødegaa Indvendinger, der vare frem
komne imod det. Deraf fremgik en Afhandling, som i 1889
blev trykt i Videnskabernes Selskabs Skrifter under Navn
af «Psykologiske Undersøgelser". Jeg har her mere in6
gaaende, end det kunde ske i «Psykologien", udviklet Læren
om de torskeiiiFe Arter at Genkendelse, om Forestillings
association, om Villien3 lorskeiii^e Trin og om Forholdet
mellem Sjæl og Legeme. Paa flere Punkter blev dette Skrift
tillige en Forberedelse til et erkende^esteoretislc Arbejde,
der først fuldendtes 20 Aar senere, men som jeg allerede
var begyndt at lægge Grunden til, samtidigt med, at jeg
forberedte en sammenhængende Fremstilling af den nyere
filosoks Historie.
Efteraaret 1889 bragte mig i polemisk Holdning overfor
Georg Brandes i Anledning at hans übegrænsede og i mine
Øjne ukritiske Lovprisning af Nietzsche’s Teorier om
Overmennesket og om Modsætningen mellem de store Men
nesker og den store Hob. Mod hans Afhandling «Aristo
kratisk Radikalisme" (i «Tilskueren") skrev jeg (ligeledes
i «Tilskueren") en Afhandling, jeg kaldte «Demokratisk
Radikalisme". Jeg negter ikke, at der i Nietzsches’s Ansku
elser saavel som i den Overvurdering, de vare Genstand
for, var noget, som vakte min Forargelse. Dersom det vir
keligt historisk kunde godtgøres, at de enkelte, spredte
store Mennesker udgjorde det Eneste, der kunde give Li
vet og Historien Værdi, saa maatte man finde sig deri.
Mod en Kendsgerning kan man ikke stride. Saa vilde
«den store Hob", som Nietzsche sagde, kun være «Kopier,
Midler eller Hindringer" i Forhold til dem. Men at vi
n»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
