Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
skulde beundre denne Kendsgerning og finde Tilværelsen
betydningsfuld paa Grund af den, det var i mine Øjne lige
saa absurd et Forlangende, som naar det fra teologisk Side
forlanges, at vi skulle beundre den guddommelige Verdens
orden med dens Himmerig og dens Helvede. Jeg negtede
nu allerførst, at Kendsgerningen var tilstede. Erfaring og
Historie vise os en hel Række af Grader i Selvstændighed
og Originalitet, og det saaledes, at Gradsforskellen ofte af
løses af Kvalitetsforskel. Der er Storheder af forskellig
Art, og det vil være vanskeligt her at tilvejebringe en
Rangforordning. Der hører desuden Selvstændighed til at
forståa og at anerkende Storheden. Uden denne Forstaa
else og Anerkendelse faar Storheden ingen Betydning for
Udviklingen, heller ikke for Udviklingen af Fremtidens
Storheder. De Stores Værdi beror paa deres Indflydelse
som Grundlæggere, Stiftere og Forbilleder. Man kan godt
sige med Schiller, at ædle Naturer betyde Noget ved hvad
de ere, ikke ved hvad de gøre. Men netop ved det, de ere,
virke de styrkende, fremskyndende og retningsgivende.
Hvad der ikke mindst frastødte mig hos Nietzsche, var
den Forudsætning, at en væsentlig Side ved Overlegenhed
og Storhed skulde beståa i en Magtfølelse, der betinges
ved den Afstand, i hvilken man Ber de Andre færdes neden
for sig. Nietzsche hilder sig her i en forunderlig Modsi
gelse: hvis denne Afstandsfølelse skal være et nødvendigt
Element, 322 blive de Store atnsen^i^e ak de Smaa, da de
maa have nogen at se ned paa. Nietzsche tilskriver ud
trykkeligt Hoben de reaktive Følelser, det vil sige, saa
danne Følelser, som ere bestemte ved Forholdet til Andre
og udelukke det at leve Livet ud af sig selv alene. Men
ogsaa hans Overmennesker bliver jo reaktive.
Striden blev fortsat gennem en Række af Artikler fra
begge Sider Vinteren igennem. En hel Række ,af Bispørgs
maal (om Videnskabens Betydning, om Etikens Principer,
om Moralens Oprindelse) bleve drøftede. Det Hele samlede
sig for mig, som jeg i min «Lpilog" søgte at slåa fast, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
