Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Slægtens (ikke Enkeltes, end ikke de Stores) Velfærd, og
han mente — ganske vist inkonsekvent — at social Dualis
me var en Betingelse for den. Brandes og jeg havde været
enige om at betragte Nietzsche som Modstander af Vel
færdsmoralen, og nu viste det sig, at den var hans Grund
tanke1 Nietzsche’s Personlighed har interesseret mig me
get, ikke gennem hans Søsters paa en Gang afguderiske og
selvglade Skildring, men gennem Schweizeren Bernouilli’s
Skrift om hans Forhold til de to Mennesker, han vistnok
har staaet nærmest, Baselerprofessoren Overbeck og Hu
stru.
Under alt dette havde jeg fortsat mine Studier, der nu
især angik den nyere Filosofis Historie, hvorover jeg ogsaa
i flere Aar holdt offentlige Forelæsninger. Efter Fulden
delsen ai min Psykologi og min Etik var det den næste Op
gave, jeg stillede mig at give en nogenlunde fyldig Frem
stilling af Filosofiens Historie i nyere Tid. Denne Opgave
hang naturligt sammen med den Plan om en Fremstilling
af de filosofiske Hovedproblemer i deres indbyrdes Forhold,
en Plan, der, som tidligere omtalt, stammede fra 1874, og
som stadigt sysselsatte mig.
Den græske Filosofis Historie havde jeg læst over i Vin
teren 1885: 86. Senere har jeg gennemgaaet Aristoteles’
Etik paa specielle Øvelser, som bleve gentagne, da det filo
sofisk-historiske Laboratorium blev oprettet. Her har jeg
o^3aa gentagne Gange gennemgaaet Platon’s Stat". Græsk
Tænkning har vedblivende havt stor Betydning for mig,
ligesom den allerede havde ved mit første Bekendtskab med
Filosofi. Jeg gjorde undertiden Indhug paa enkelte Punk
ter, som man vil se af mine ,Mindre Arbejder". Det er min
Overbevisning, at for Studiet af Filosofi er Orientering i
*) Jeg benytter Lejligheden til at berigtige en Hukommelsesfejl. Det er
ikke (som det siges i «Moderne Filosofer" p. 145) ,Mi6n2tBBHNBen" (i 4. Del
af Zarathustra), som Nietzsche kalder den ensomste Sang, der nogensinde
er skreven"; det er Nachtlied" (i 2. Del), dette siges. I de udenlandske
Udgaver af Moderne Filosofer" har jeg faaet rettet denne Fejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
