Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1894—1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Mine Studier i disse Aar, efter Afslutningen af den
nyere Filosofis Historie", angik Erkendelsesteori og Reli
gionsfilosofi. Et ak korarbeiderne til en Erkendelsesteori
foreligger i Afhandlingen Det psykologiske Grundlag for
logiske Domme", som blev trykt i Viden3kaderne3 3eißkadß
3krikter (1898). I^vad det religiøse Problem an^aar, kavde
der været en lang Tid, hvor det ikke interesserede mig
særligt, og hvor jeg ikke tænkte mig at skulle drøfte det
ud over den Omtale, det nav6e kaaet i min Psykologi og
i min Etik, hvor iøvrigt den Opfattelse, jeg senere udfør
ligt udviklede, allerede er antydet. Læsning af Biografier
var mere og mere bleven min Yndlingslæsning, og jeg kom
ad denne Vej ogsaa til at beskæftige mig med Augustin’s
«Bekendelser", der interesserede mig meget fra et rent
psykologisk og historisk Synspunkt. Og da jeg kom til tien
de Bog, hvor den store Kirkelærer opkaster det Spørgs
maal: Hvad er det, jeg elsker, naar jeg elsker Gud?"
(Quid est qoud amo, quum deum amo?) — saa stod det
for mig, at der maatte være en vigtig Kilde til Forstaa
else af religiøse Fænomener at tinde i Selvvidnesbyrd ai
Personligheder, der, alt imeden3 de leve helt og fuldt i
deres Religion, have Evne og Trang til i Eftertankens
Form at klare sig, kvad de opleve i Tilstand ak religiøs
Betagethed. Jeg samlede da en Række lignende Udtalelser
— fra indisk Literatur, fra Middelalderens Mystik, fra
Luther og Pascal, fra Pietismen — og analyserede dem
psykologisk. Det faldt mig naturligvis ikke md (som man
ved overfladisk Læsning af mine Skrifter har opfattet det),
at man ad denne Vej kunde kaa noget at vide om de
positive Religioners Opstaaen, eller om al Religions før
ste Opstaaen. Men man kunde kaa noget at vide om, kvad
det er, der holder Religionen oppe, naar den engang er
dleven til, og det er for Filosofen nok saa vigtigt som det
rent historiske 3pe>r^3maal om OoFmerß og Kultusformers
Opstaaen. Og jeg saa desuden klart, at Studiet af Reli
gionens subjektive og individuelle Side maatte forbindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
