Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1894—1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
I Efteraaret 1901 fik jeg fra Universitetet i Upsala gen
nem dets humanistiske 3ektion3 Dekan en Optordring til
at komme derop i Vinterens Løb og i en Maaned holde
Forelæsninger der. Jeg modtog gerne denne Indbydelse
og tilbragte saa Februar Maaned 1902 i den klassiske sven
ske Universitetsby. For mig var den især Benjamin H6ijer’s
og Erik Gustaf Geijer’s By. Disse to svenske Tænkere
havde jeg faaet stor Interesse for, og især Geijer’s rige Per
sonlighed, hans Historieskrivning og hans filosofiske 156
vikling (der danner en Analogi til siddei-n3 og Kierkegaards
hos os) har jeg da og senere beskæftiget mig med, idet jeg
ikke blot studerede hans Værker, men ogsaa benyttede den
omfattende Literatur, i hvilken den aandfulde Mands Per
sonlighed og Udvikling gennemforskes og fremstilles. Fra
mit Kateder paa Upasala Universitet saa jeg ud paa Geijer’s
Statue og IZen^ei- bort, ud over Bne6Xkte Marker og Skove.
Som Forberedelse til disse Forelæsninger havde jeg paa
Grundlag af mange Aars Studier og Notitser over de filo
sofiske Hovedproblemer udarbejdet en kort Fremstilling at
disse Problemers nuværende Stilling, saaledes som jeg op
fattede denne. Ligesom allerede i Innledningen til Den
nyere Filosofis Historie" skelnede jeg mellem fire Hoved
problemer, — det psykologiske, det erkendelsesteoretiske,
det etisk-religiøse og det metafysiske. Eller, som jeg under
tiden har udtrykt det, Filosofien drøfter fire Hovedemner:
Personligheden, Videnskaben, Livsførelsen og Verdens
anskuelsen. Jeg fandt i Upsala en god og interesseret Til
hørerkreds, der ganske vißt aftog, da jeg kom ind paa de
mere abstrakte Undersøgelser, men tiltog igen, da jeg mod
Slutningen igen kom tilbage til mere tilgængelige Spørgs
maal. Efter min Hjemkomst gennemarbejdede jeg paanv
Indholdet af disse Forelæsninger og benyttede det som
Emne for det Universitetsprogram, jeg ekter min Tur
skulde skrive til Universitetsfesten i Efteraaret 1902. Dette
Program anses af nogle for den klareste og mest koncise
Fremstilling af mine filosofiske Hovedtanker. Det er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
