Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1894—1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
nifics. — Men jeg erindrer hende især som en omhyggelig
og hjertensgod Værtinde.
Strax Morgenen efter min Ankomst fik jeg en meget
sørgelig Etterretning hjemmefra. En ung Ven af mig,
Dr. med. Harald Munch-Petersen, Søn af Julius Petersen,
var forulykket paa en Rejse i Savoyen. Han var, for
modede man, styrtet ned fra et stejlt Bjerg ved Aix-les-
Bains; men der gik lang Tid hen, inden hans Lig fandtes,
og der kom saaledes Uhygge til, foruden den store Sorg,
Alle, der kendte ham, følte. Jeg hensætter nogle Linier at
et Brev, jeg under mit Ophold i London skrev til en at
den Afdødes Søstre.
Jeg har ofte tænkt paa, hvorledes det gik Dig under
denne nye store Sorg. [Et halvt Aar forud var hendes
Moder død]. For mig selv er det oF3aa en stor Sorg, og
jeg kan slet ikke tænke mig, at jeg ikke skal se min kære
unge Ven mere. Vi vare i de senere Aar, især etter at han
var bleven Hans’ Læge, blevne meget fortrolige Venner,
og jeg nav6e stor ’lilM til ham. Det er en 3muk Bane, der
her er dleven atdru6t; vi nav6e al 6run6 til at tro, at han
vilde have drevet det til noget Betydeligt . . . Der er 322
mange Ruiner i Verden, og det er ikke let at se, hvorfor
det skal være saaledes."
Budskabet om min unge Vens Død (eller egentlig, om
hans Forsvinden) fik jeg, som sagt, Morgenen ekter min
Ankomst. Vi sad ved Kaminen i Dagligstuen. Kort efter
rejste jeg mig og gik md i Biblioteket, der var stillet til
min Raadighed som Arbejdsrum. Nogle Øjeblikke etter dan
kede det sagte paa Døren, og min gamle Lady kom in6 og
sagde, at hun havde kunnet se paa mig, at jeg havde faaet
en sørgelig Efterretning; hun vilde nu blot sige, at jeg
maatte passe paa ikke at blive syg, og at hvis der var noget,
som hun kunde gore for at lette og styrke mig, vilde hun
inderligt gerne gøre det. Jeg var meget rørt over den gamle
Dames Kærlighed og Takt, og fra det Øjeblik følte jeg mig
som hjemme under en Moders VaretXgt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
