Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1904—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
Kort før jeg rejste til Amerika, var min yngste Søn
bleven gift; den ældste var allerede tidligere dragen hjemme
fra; og jeg levede da fra denne Tid af alene. Ensomheden
V2r mig ikke imod. Jeg havde nok at gøre, og jeg har altid
havt Vanskelighed ved at afbryde mit Arbejde og min
Tankegang og gaa op i Familielivet og dets Interesser. I
mine hypokondre Perioder var denne Vanskelighed især
stor. Det gik i saadanne Tider mest ud over de Nærmeste.
Overfor Fremmede kan man nu engang lettere beherske
sig, eller det fremmede Element yder ligefrem en Hjælp
til at komme ud over Hildetheden af sig selv, Tyngden og
de underlige Mathedsfornemmelser. Jeg har ofte skammet
mig herover. Men jeg har tillige atter og atter havt Grund
til at føle mig taknemmelig, fordi mine Nærmeste have
baaret over med mig. Nu da jeg var bleven helt alene, var
der Ingen, min Hypokondri kunde gaa ud over. Den har
trofast fulgt mig ogsaa paa mine gamle Dage. — Jeg an
fører herom et Stykke af et Brev (fra 1902) til en ung,
nu afdød Ven.
Selv om jeg ikke havde trot, at der laa en bestemt Aar
sag til Grund for Din saa ofte trykkede Stemning, vilde
jeg dog have kunnet sympatisere med den. Ti jeg véd af
egen Erfaring, hvorledes übestemte, mørke og taagede
Stemninger kunne 122 Bugt med os, og det er netop ofte
de værste Modstandere, vi kunne have, — de, der ikke faa
fast Skikkelse, 822 vi kunne se dem i Øjnene, men som
Taageskikkelser nok i Øjeblikket spredes, naar vi slåa
igennem dem, men kun for at klumpe sig sammen igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
