- Project Runeberg -  Erindringer /
226

(1928) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1904—1914

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226
/
Uenne3!celiFned og store Kunst har bra^t mig Styrke og
Fred. En anden Gang var det Stormen", der hjalp mig,
især Prospero’s Forhold til Kaliban, — naar jeg 322 Pro
spero, hvor voldsomt nan end reves ud af sine festlige v
ner ved Tanken om den mørke og dyriske Magt, der end
nu ikke var overvunden, dog fastholde sin Tankes Klar
ne6og sin ophøjede Menneskelighed.
Naar man læser Shakespeare i Stemninger som den,
jeg her har antydet, nyder man, uden at vide og forståa
det, godt af hans Kunst. Men Hovedsagen er dog, nva6
han selv lader en af sine Personer sige, at over den Kunst,
der hjælper paa Naturen, staar der en Kunst, Naturen selv
nar skabt. Det er denne dybe, skabende Natur, hvis frel
sende Magt man i saadanne Oplevelser erfarer.
Carlyle har sagt: luk din Byron og aabn din Goethe! En
dansk Forfatter vilde i sin Ungdom vende det om: luk din
Goethe, og aabn din Byron! Jeg vilde sige, tilsidst, netop
naar det lcniber: luk først din Lvron, saa din Goethe, og
aabn saa din Shakespeare!
Kun det Menneskelige kan hjælpe os ud over det
Menneskelige, det altfor Menneskelige.
Jeg boede endnu i det store gamle Hus i Strandgade i
nogle Aar efter Amerikarejsen. Det var store og hyggelige
Værelser, noget lavloftede, men tiltalende gammeldags. Og
en pra^tkuid Trappe førte op dertil. Som 3padßereture
havde jeg Xri3tian3navn3 Vold, og naar jeg vilde IZen^ere,
Langelinie, idet jeg lod mig ro over fra Enden ak Strand
gade til Nyhavns-Hoved. Men snart blev Lejligheden mig
for stor, og jeg ønskede en Lejlighed, der ikke vilde blive
mig for dyr, naar jeg tog min Afsked. Jeg flyttede da ud
til Carl Bernhards Vej i en lille Lejlighed, hvor jeg kavde
Vanskelighed ved at faa Plads til mine Bøger og til mit
store Arbejdsbord, men hvor jeg dog snart befandt mig
hyggeligt og følte mig hjemme. Jeg havde nogenlunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hherind/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free