Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1904—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
En interessant Forhandling fremkaldtes ved den tysk
amerikanske Fysiolog Jacques Loeb’s Foredrag om Tro
pismer" (omtrent det Samme som Reflexbevægelser). Loeb
hævdede med stor Skarphed Nødvendigheden at at søge
rent mekaniske Forklaringer af alle dyriske og menneske
lige Bevægelser, i Modsætning til de gængse spiritualisti
ske Forklaringer. Fra mit Bpino2i3tiBke Standpunkt kunde
jeg under Debatten støtte ham fra filosofisk Side. — Jeg
havde allerede truffet ham i Amerika, men gjorde nu nær
mere Bekendtskab med ham i Genéve. Da Flournoy en Dag
foreslog mig at indbyde nogle af Deltagerne i Kongressen
til Lunch i hans Hus, valgte jeg Loeb og den amerikanske
Sindssygelæge Morton Prince, som jeg ligeledes havde truf
fet i Amerika. Paa en af de sidste Kongresdage fremviste
Morton Prince for en ganske lille Xre6s en Kvin6elig Pa
tient, han havde helbredet for voddeltbevicktneck. Etterat
have hypnotiseret hende kunde Morton Prince ved Sugge
stion genfremkalde hendes tidligere Tilstande, og man fik
derigennem et interessant Indblik i Sygdommens og Hel
bredelsens Gang. Det er den Dame, der i den psykopatolo
giske Literatur er bekendt under Navn af B. C. A. (A var
en meget deprimeret Tilstand; den afløstes af og til af B,
en meget let3in6ig Tilstand; men der viste Big ak og til især
under Hypnose en mere harmonisk Tilstand. C, som Norton
Prince rendyrkede gennem stadige Suggestioner). Det var
en meget intelligent Dame, som erklærede, at hun ak Tak
nemlighed mod Prince, og for at Andre kunde faa Gavn af
hendes Tilfælde, gerne paany underkastede sig Hypnotise
ring.
Bedst ved hele dette Ophold i Genéve var dog Sommer
aktenerne ude i florißßant hos min KZere Vært og hans Fa
milie. Jeg følte mig helt hjemme hos dem. Jeg havde her
samme Held, som jeg havde havt i Harvard, i London, i
Cambridge, i Oxford og i Aberdeen. At dømme ekter disse
Erfaringer maa Filosofer være egnede til at stifte gode
Hjem. Dog er jeg tilbøjelig til at tillægge Hustruerne Ho
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
