Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. 1914—1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Brentano, Liszt og Schmoller, Edvard Meyer og Wilamo
wit2, Tien!, Wundt og Windelband.
I min Artikel i Vossische Zeitung" udtalte jeg mig af
oprigtigt Hjerte om, hvad vi skyldte tysk Videnskab. Men
jeg føjede til, at vi heroppe saa meget desto mere havde un
dret os over, at en Række udmærkede Forskere paa deres
Ære kunde indestaa for Ting, de kun kunde have ufuld
kommen og ensidig Beretning om. Jeg sagde fremdeles,
ligesom jeg havde sagt til mine Korrespondenter, at vi her
oppe havde bedre Mulighed for at prøve Beretningerne paa
upartisk Maade, men at tilsidst kun Historien kunde
dømme.
I Anledning af denne Artikel fik jeg et Brev fra en mig
aldeles übekendt tysk Landretsraad (Landgerichtsrat) i Ber
lin (hans Navn var Eugen Meyer), i hvilket han begyndte
med at erklære, at med Folk, der kunde udtale sig, som jeg
havde gjort, kunde man ikke mere mødes i Sandhedssøg
ernes Tempel". Dernæst uttaler han, at Spørgsmaalet om,
hvem der havde begyndt Krigen, hverken kunde afgøres af
Pressliigner" eller 21 Gelehrte un3ei-ei- 2^eit", men maatte
oplvBe3 ved Hj^lp ai 3tatBarkivei’ne.
Jeg svarede ganske kort, at Indholdet af min Artikel jo
netop gik ud paa at bestride vor Tids Lærde"s Ret til at
erklære, nva6 der ved Krigens Le^vn6el3e og under Xri^3
førelsen var sket og ikke sket, og at hævde at kun Historien
kunde afgøre dette. Det maa have 3laaet ølanden, ti i et
følgende Brev beklager han sin Skarphed". Men han er
klærer, at de tyske Lærde kun har forsvaret deres Folks
Sag. Og Tyskland, fortsætter han, er et Nationalrige. Kun
det mest paatrængende Selvforsvar har nødt det til at ind
lemme Elementer med fremmede Sprog (bl. a. 140,000
Westjiiten und [!] vanen). Hvad Militarismen angaar,
saa var den (dette maa siges paa Tysk) eine Teilerschei
nung des Pflichtlebens, des reinen Opfers, da3
reine Sittlich
keit von un3 iorde3t". Ti Tyskland har Baa mange I^jender,
og i Kampen mod dem staar det ene. Uaa3ke vil det gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
