Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. 1914—1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
til Grunde! Det bespyttes som Jesus for Raadet! (Bespien
werden wir wie Jesus vor dem koken Rat!). Men Sejrens
Dag vil atter komme, det tyske Folks og Sandhedens Dag !
Jeg fortsatte ikke Korrespondancen. — I Tyskland selv
blev der protesteret mod hint Opraab, og det er senere ble
vet oplvst, at mange af Underskriverne havde givet deres
Tilslutning telegrafisk og uden at kende Ordlyden! Paa gi
ven Anledning har efter Krigen mange af dem erklæret, at
de fortrød deres Underskrift, ja, nogle endog, at de med
1^2363e1 3aa tilbake paa denne Sag, etterat de kavde faaet at
vide, hvorledes det hang sammen med Overfaldet paa Bel
gien og med de tyske Troppers Optræden der. Dr. Hans
Weberg (Docent i Folkeret), der kar belyst hele Sagen i et
lille Skrift (Wider den Aufruf der 93! 1920), siger med
Rette, at de 93 faktisk kavde erklseret sig solidarisk med
den ke^erli^e ke^erin^ OptrZeden, og at Dokumentet rø
ber den samme Blod- og Jernpolitikens Aand, der i 1899
lc>d det tyske Hdenri33inini3teriurn aivi3e Tanken om en
Voldgiftsdomstol i Haag. —
I England og Frankrig gjorde de 93’s Optræden en vold
som Virkning. En stille og for Tyskland hidtil meget vel
villig stemt Mand, Professor 3orlev i Cambridge, udtalte
sig iet Brev til mig paa følgende Maade : Militært og indu
strielt Held har ændret det tyske Folks nationale Retning.
Nogle Tyskere, f. Ex. pucken, indser dette, men haaber, at
en ny Idealisme vil udvikle sig. Men, eiter Euckens og de
andre Professorers Optræden at dømme, maa denne nye
Idealisme være af en besynderlig Art. Hovmod er det mest
fremtrædende Træk hos vor Tids Tyskere. Det fremtræder
f. Ex. i deres Domme om Udlandets Filosofi. Hvis Europa
skal være til at leve i, maa den tyske Militarisme slaas ned.
Smaastaternes Fremtid beror paa de Allieredes Sejr. Til
sidst siger Sorley, at kan ikke tror, at internationalt Sam
kvem med Tyskerne vil blive muligt i hans Levetid. — Min
franske Oversætter Madame de Quirielle skrev til mig i
Anledning af de 93’s Manifest, at det kun havde den Inter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
