Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. 1914—1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Naar jeg nu, i mit firsindstyvende Aar, afslutter disse
Erindringer, er det med modstridende Følelser, jeg ser til
bage paa, hvad jeg har nedskrevet i denne Bog. Var det
værdt at skrive alt dette ned? Har jeg ikke talt for meget
om mig selv? Og paa den anden Side har jeg formaaet
fuldt ud at udtrykke min Taknemmelighed for, kvad Livet
har bragt mig, for de Mennesker, jeg har kendt og elsket,
for den Tankens Verden, der nar aadnet sig for mig, og
i hvilken det er en Ære at være blot den ringeste Tjener?
Skulde jeg besvare disse Spørgsmaal, vilde jeg aldrig
blive færdig, og Besvarelsen vilde maaske føre til, at jeg
kasserede det Hele. Jeg skyder dem da tilside i Tillid til,
at dog maaske En og Anden kan tinde Interesse og maa
ske Belæring ved at følge, hvorledes jeg har arbejdet over
for Livets og Tankens Problemer.
Min filosofiske Udviklingsgang vil forhaabentlig forstaas
gennem, hvad jeg har berettet om min Ungdomstid og saa
mine senere Studier.1) Jeg tinder to aldrende Adgangs
punkter, Søren Xierkegaards Personlighedsprincip og
den Comte-Spencerske Positivisme. Her ligger de betyde
ligste Paavirkninger, jeg har modtaget. (Jeg finder Anled
ning til at udtale, at Comte i sin Tid virkede stærkere paa
mig end Spencer). Ved disse to Paavirkninger blev den
Opgave stillet mig, som jeg har arde^det paa gennem mine
Hovedværker (Psykologi — Etik — Religionsfilosofi —
Den menneskelige Tanke). Jeg selv finder mindre og min
dre nogen uforligelig Modsætning mellem personlig Stræ
den og videnskabelig Tænken.
I de senere er min I^ilosok sere Oange g^ort til
tor visputatser (^eg kender to kranske og en tysk).
vet er sXrlig min lieligionsnlosoti, der er dleven dr^ktet.
Og undertiden nar da vedkommende I^orkattere korsogt at
konstruere min uden at jeg ret nar kor
maaet at genkende mig selv deri. vet detvdeligste I^orssg
*) En udførligere Fremstilling heraf har jeg givet i Afhandlingen om
min Forfattervirksomhed, der er optrykt i Religiøse Tanketyper (1927).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
