Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. 1914—1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Ingen har jeg følt det som hos min lille 3vigerinde i /^ar
hus, hvis Stræben jeg har kulgt gennem varene. Kan vi
ikke mødes her, selv om vor Stræben efter Sandhed fører
os ad forskellige Veje? Det Haab opgiver jeg aldrig over
for dem, jeg holder ak."
[Brevet maa være skrevet omkring 1900] .
Personlighedsfilosofi er meget vel mulig uden Dogmer.
Det gælder særlig Dogmet om personlig Udødelighed.
Meget tidlig gik den Overbevisning op for mig, at der
kunde være meget Værdifuldt i Tilværelsen, selv om min
personlige Udødelighed ikke hørte med til dette Værdifulde,
og jeg har ikke mZerket, at min Iver for at sn6e, uckvikle
og udbrede Værdier i Verden, mit Arbejde for, nva6 der
er sandt, skønt og stort, derved er blevet svækket. Jeg Ken
der døde Tider; men mon de, der har alle Dogmatikens
Rubriker fyldte, ikke ogsaa skulde kende dem? Mit Stade
her er udtrykt i, hvad jeg ifølge Johannes Fibigers Selv
biografi engang skal have sagt i en Samtale med ham: hvis
der er en personlig Udødelighed, vil vi jo komme til at op
leve den. Om der er, ved vi ligesaa lidt, som vi véd, hvor
gamle vi bliver. I hvert Tilfælde kan vi ikke gøre os nogen
somhelst Forestilling om den. Jeg gør paa dette Punkt
Wilhelm von Hnmdoldt’s Ord til mine: .Menneskelige
Forestillinger om Udødeligheden vil jeg ikke gøre mig; og
andre kan jeg ikke gøre mig." — Moderne HdSdeligneds
tro er, ikke blot udenfor Kirken, ekternaanden dleven en
mager Forestilling, oftest bygget paa en spinkel Spiri
tualisme. Jeg forstaar bedre Urkristendommens veldige
Syner om Dom og Verdensafslutning. Men skal de gælde,
maa hele Livet lægges helt anderledes an, end det nu føres
i og udenfor Kirken. — En Længsel eller Trang i Retning
af Udødelighed har jeg aldrig følt. Heller ikke havde jeg,
naar det faldt i min Lod at lukke Øjnene paa Mennesker,
jeg havde elsket, følt Trangen til et Gensyn, der for Mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
