- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
6

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Resultatet af Slægtens Erfaringer, som lægger sig for Dagen i dem.
Individet laver ikke selv sin Etik, »hitter« ikke paa den,
konstruerer den ikke absolut fra først af. Og kun derved er det,
at den faar sin rette Styrke. Den i Slægten levende Etik er en
Betingelse for det menneskelige Livs Sundhed og Kraft. Den,
som ved sin Reflexion og Kritik vil opløse, hvad Naturen har
sammenføjet, har ikke blot en uhyre Modstand at overvinde, men
maa ogsaa vel vide, hvad han gør, at han ikke skal ende i et
Uføre og drage Andre med sig derned.

Denne Slægtens virkelige og i Livet virkende Etik har
man kaldet den positive Moralitet. Den fremtræder i gængse
Domme og Grundsætninger
, som ofte iklædes Ordsprogets Form,
og som enten kunne være blivende Udtryk for en Nations, en
Stammes, et religiøst Samfunds Livsvisdom, eller have en mere
kortvarig Tilværelse som et Aarhundredes eller en Tidsalders
»offentlige Mening«. Den fremtræder ogsaa ide personlige Forbilleder
(Religionsstiftere, Helte, Lovgivere o. s. v.), til hvilke den
enkelte Slægt, eller Slægt efter Slægt, ser hen som det højeste
Udtryk for det sande Menneskelige. Den fremtræder endeligt i
den Maade, paa hvilken de menneskelige Livsforhold og
Livsformer
(Familie, borgerligt Samfund, Stat, Kirke) ere ordnede.
Den positive Lovgivning indeholder stedse en vis Del af den
positive Moralitet. Fælles for alle Former af positiv Moralitet
er det, at en Handling, som strider mod dem, bliver Genstand
for en Tilbagevirken fra Samfundets Side. En Krænkelse af de
herskende Grundsætninger, Forbilleder eller Livsformer medfører
et af Forargelse eller Harme fremkaldt Udbrud, den offentlige
Menings Dom, af hvilken den Handlendes fremtidige Ære afhænger.
Eller det bliver ikke ved denne moralske Censur, men den
Handlende maa yde Erstatning og maaske gennem Smerte eller
endog Død sone, hvad han har gjort, og berolige den Harme,
han har vakt. Denne Hævdelse af den positive Moralitet gennem
social Paavirkning betegnes ved Udtrykket Sanktion. Den
behøver ikke at føles af Individet som noget blot Ydre; formedelst den
oprindelige, uvilkaarlige Indleven i den positive Moralitet vil
Individet kunne føle dens Magt i sit Inderste som Et med sin egen
Samvittigheds Magt, — hvis man idethele her vil tale om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free