Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»hvorfor?«, og Undertrykkelse af saadan Spørgen bliver let en
Undertrykkelse af det aandelige Liv idethele. Ogsaa i Spørgen
og Tvivl kan Livets Sundhed og Kraft vise sig.
Livet fører ad sin egen Vej til at spørge. Kun hvor Synskredsen
er snever og Opgaverne begrænsede, er der fuld Tryghed.
Men med voxende Erfaring begynder Sammenligningen
mellem de forskellige Love, de forskellige Idealer, de forskellige
Institutioner, som man lærer at kende hos forskellige Folkeslag
til forskellige Tider. Eller de nye Erfaringer og Situationer stille
Opgaver, som ikke kunne løses efter den overleverede Etik. Eller
den store Mangfoldighed af etiske Domme, som man fælder og
hører Andre fælde, søges ordnet, for at der kan skelnes mellem
det mere og det mindre Betydningsfulde. De etiske Domme ere
ganske vist fra først af uvilkaarlige Følelsesudbrud, og »om
Følelser kan man ikke disputere«: men man kan disputere om de
Forestillingers Gyldighed, til hvilke Følelserne ere knyttede, og
om de Handlingers Værdi, til hvilke Følelserne føre.
Det er sikkert et vanskeligt Punkt i den aandelige Udvikling,
naar Reflexionen og Kritiken vaagne hos det enkelte Individ
eller hos Folket. Instinktet og Driften miste deres umiddelbare
Kraft og Sikkerhed, og det er det store Spørgsmaal, om
der kan vindes Erstatning for dette Tab[1]. Men hvor det er Livet
selv, der lægger os Spørgsmaalene i Munden, maa de enten
besvares, eller det maa afgøres, hvorfor de ikke kunne besvares.
Og det maa vel bemærkes, at Sikkerhed og Kraft ikke ere absolute
Goder. Søvngængeren gaar sikrere, end den Vaagne vilde
kunne; men vi vække eller stanse ham dog for at hindre ham
i at nærme sig Afgrunden. Den største Kraft kan lægge sig for
Dagen i en højst fordærvelig Retning. Naar man da søger at
forminske denne Kraft, forminsker man ogsaa dens fordærvelige
Virkninger. Og man maa da forsøge at skaffe den bedre Indsigt,
som vindes, al den Energi, der tidligere stod i det umiddelbare
Instinkts Tjeneste. Al sund aandelig Udvikling bestaar jo
i, at der overføres Energi fra snevrere til større Formaal. Intet
frembringes af Intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
