Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Besindelsens Øjeblikke idetmindste) svare til den Maade, hvorpaa
Livshelheden, og ikke det enkelte Øjeblik, staar for Bevidstheden.
Der danner sig først et realt Selv, naar der er en Kreds af
Følelser og Forestillinger, som danne en fast Kærne i Bevidstheden,
selv om de ikke i hvert Øjeblik gøre sig gældende. Denne
faste Kærne udgøres fremfor Alt af de højeste Værdier, Individet
kender, de højeste Formaal, det sætter sig. Disse Værdier
og Formaal beherske dets hele Liv, udgøre den Interesse, som
samler Livet til en Helhed og lader det staa som Mere end en
Række af isolerede Øjeblikke. Enhver stærk Følelse har en Tendens
til at brede sig og beherske hele Bevidsthedslivet, til at
farve Alt, hvad der udgør Bevidsthedens Indhold. Ved denne
Følelsens Expansion kan ikke blot en øjeblikkeligt vakt Stemning
strække sine Virkninger ud over flere Øjeblikke, men der
kan ogsaa danne sig et realt Selv, en herskende Grundstemning,
der betegner det individuelle Følelseslivs Niveau i Modsætning
til de øjeblikkelige Svingninger.
Hvor nu det enkelte Øjebliks Følelsestilstand, betragtet som
Virkning af Individets egen Handling, i Bevidstheden støder
sammen med den ved Forestillingen om Livshelheden bestemte
Følelsestilstand, vil der opstaa en ny Følelse, som er bestemt ved
Forholdet mellem dem, et Forhold, som enten kan være harmonisk
eller disharmonisk. I denne Følelse ved Forholdet mellem
den momentane Tilstand og den ved Hensynet til Livets
Helhed bestemte Tilstand bestaar Vurderingen. Den udtrykker
Forholdet mellem to Værdier. Evnen til saadan Vurdering er
Samvittigheden, saaledes som den kunde tænkes at ytre sig hos
et aldeles isoleret Individ. I videste Betydning er Samvittighed
en Forholdsfølelse og forudsætter kun, at der i Bevidstheden
gør sig et Forhold gældende mellem et Centralt og et Periferisk,
et mere og et mindre Omfattende. Det enkelte Øjeblik og den
enkelte Handling, der har givet det dets Beskaffenhed, vurderes
— paa det Standpunkt, som her er forudsat — efter den Maade,
paa hvilken de kunne føjes ind som Led i det individuelle Livs
Helhed. Herved virker ikke blot det reale Selvs og de herskende
Formaals Tendens til at bestemme Alt i Bevidstheden, men ogsaa
en naturlig, i Bevidsthedens almindelige Væsen dybt grundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
