Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trang til Enhed og Sammenhæng i de sjælelige Tilstande. Vi
ønske, at vort Liv skal være en Helhed, ikke blot fordi kun
derved vor højeste Livsinteresse kan raade, men ogsaa fordi Enhed
og Sammenhæng i og for sig ere Goder. Det er Personlighedens
formale Side, der ytrer sig i Trangen til at ville Et, saa at
alt Andet, som vi attraa foruden dette Ene, kun er Middel for
det. Det er en aandelig Selvopholdelsestrang, som aldrig ganske
kan mangle, og saa sjeldent man i Virkeligheden finder fuld
Konsekvens, saa umuligt er det, at en Bestræbelse efter at være
konsekvent nogensinde ganske kan mangle[1].
Der stiller sig her den Opgave for Individet at bringe Harmoni
tilveje mellem de enkelte Dele af sit Liv. Det er en Opgave,
som neppe hos noget Menneske løses uvilkaarligt, uden
nogen bevidst Stræben. Her faar derfor ogsaa Vurderingen af
de tidligere Handlinger efter den Maade, hvorpaa de have bidraget
til Løsningen af denne Opgave, Betydning for Individet.
Vurderingen muliggøres altsaa ikke blot ved den centrale, til
Livshelheden svarende Følelse, men motiveres ogsaa ved den.
En fin og udviklet Sans for, hvad der tjener det individuelle
Liv, hvis enkelte Led Øjeblikkene ere, er en Betingelse for dets
Bestaaen og Udvikling. Den er en Art højere Selvopholdelsesinstinkt
og behøver ikke at indskrænke sig til blot at angaa,
hvad det fysiske Livs Bestaaen udkræver, men kan omfatte de
ideelle Fornødenheder ikke mindre end de fysiske. — I Platons
og Aristoteles’s Etik har denne harmoniske Individualisme
faaet sit mest karakteristiske Udtryk. Den etiske Dyd betragtes
af dem som en aandelig Sundhed og Harmoni. Især er Aristoteles’s
Definition af Dyden (som den ved ethvert enkelt Individs
Natur bestemte Midte) af Interesse i denne Henseende.
Dog er de nævnte Tænkeres hele Etik ikke udtømt med denne
individualistiske Lære.
Jeg bruger til Betegnelse af dette Standpunkt Ordet
»Individualisme« og ikke »Egoisme«, da der ved dette sidste Ord
helst maa tænkes paa en bevidst Tilsidesættelse og Underordnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
