Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de forskellige Sider eller Dele af det enkelte Individs Bevidst
hedsliv.
Det er denne logiske Karakter ved den etiske Følelse, den
Strenghed, hvormed den fordrer Begrundelse for enhver Forskel
og Ulighed, som statueres, der især har gjort, at man har ment,
at den etiske Lov er et Udtryk for den rene Fornuft. Hvad
Kant formulerede som det kategoriske Imperativs Indhold,
udtrykker i Virkeligheden kun den Upartiskhed, den Bortseen fra
uvedkommende og tilfældige Hensyn, som den paa Sympatien
byggede etiske Følelse fordrer. Kant fordrede, at man ved en
Handlings Vurdering skulde stille sig paa et universelt Standpunkt,
og han mente, at ethvert andet Standpunkt indeholdt en
Modsigelse. Men for at en saadan Modsigelse skal komme frem,
maa der være aldeles bestemte psykologiske Betingelser tilstede;
der maa mærkes et Sammenstød mellem to Interesser. Det gælder
atter her, at Samvittigheden forudsætter et Forhold, i hvilket
intet af Leddene er forsvindende lille. Hin Fordring er altsaa
ingenlunde selvfølgelig. Den er jo ogsaa først kommen frem paa
et bestemt Trin af den historiske Udvikling. Hos Kant selv er
Ideen om denne Fordring bleven til under Indflydelse af en
Undersøgelse af det menneskelige Samfundslivs Udvikling[1], en
Undersøgelse, ved hvilken han dog netop oversaa de sympatiske
Følelsers Udvikling under Samfundslivets Indflydelse, hvorfor
ogsaa det kategoriske Imperativ kom til at staa som en mystisk
Magt i Menneskenaturen. Kant betragtede al Følelse af Lyst og
Ulyst (ogsaa sympatisk Følelse) som egoistisk og afskar sig der
ved Muligheden for at forstaa, hvorledes der hos Mennesket kan
udvikle sig Interesser og Formaal, som ligge ud over dets egen
Bestaaen og Nyden. Den etiske Lov kommer derfor hos Kant
paa hemmelighedsfuld Maade, som en Kundgørelse fra en anden
Verden, ind i Menneskets erfaringsmæssigt givne Natur.
10. En etisk Lov bliver til, naar en mere omfattende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
