- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
43

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Individ er det samme som det handlende, eller hvor den etiske
Dom anerkendes af det handlende Individ; i andre Tilfælde vil
det blive en særlig Opgave, hvorledes det handlende Individ
kan bringes til at anerkende Dommen, en Opgave af
psykologisk-pædagogisk Natur. Men tillige følger heraf, at den etiske
Vurdering selv kan vurderes — og det efter sit eget Princip.
Naar etiske Domme kun kunne motiveres ved deres praktiske
Indflydelse paa de handlende Væsener, de angaa, saa er det jo
klart, at de tilsidst maa betragtes som pædagogiske Midler. Af
de to Begreber, Vurdering og Opdragelse, er Opdragelsen det
højeste, det mest omfattende. En Vurdering, der ikke selv kan
tjene som Middel i det Formaals Tjeneste, der danner Grundlaget
for selve Vurderingen, vilde være en haandgribelig
Inkonsekvens. Paa denne Maade viser, som ogsaa de følgende
Undersøgelser ofte i det Enkelte ville godtgøre, Etiken ifølge
sit eget Princip ud over sig selv.

Jeg bruger Ordet Velfærd hellere end Ord som Lykke eller
Nytte, fordi disse let kunne hidføre og ogsaa have hidført
Misforstaaelser. Jeg tænker ved Ordet Velfærd paa Alt, hvad der
fører til Tilfredsstillelse af den menneskelige Naturs Trang efter
dens hele Omfang. Etiken skal tage Hensyn til alle Livets Trin
og kan derfor ikke gaa ud fra en Distinktion mellem ydre og
indre, lavere og højere Velfærd. En saadan Distinktion er jo
allerede en Vurdering og kan altsaa først finde Sted, naar
Vurderingsprincipet er givet. De Misforstaaelser, Velfærdsprincipet
(eller som dets vigtigste Forkæmper, Bentham, kalder det:
Principet om den størst mulige Lykke for det størst mulige Antal
Mennsker)[1] har været Genstand for, skrive sig for en stor Del
fra, at man ikke har holdt sig dette for Øje. — Dog er der


[1] Bentham
er ikke Ophavsmand til denne Formel. Han har selv erklæret,
at han har den enten fra Priestley eller fra Beccaria. Men
begge disse Forfattere ere igen paavirkede af Hutcheson, hos hvem
Formelen ofte forekommer. (Se Den nyere Filosofis
Historie
2 I. p. 400).
Hutcheson er igen paavirket af sit ivrige Studium af de senere
Stoikere, hos hvem det egentlige Udspring af det berømte Princip
maa søges. Dette er paavist af W. R. Scott: Francis Hutcheson.
Cambridge 1900. p. 272—279. Smlgn. ogsaa ovenfor p. 37
Note.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free