Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens der intet særligt Bevis behøves for Berettigelsen i saa
danne Tilfælde, hvor man fremmer Livsudviklingen og skaffer
forøget Lykke til Veje. Og uagtet den filosofiske Etik er en
praktisk Videnskab, tilfredsstiller den dog ogsaa en teoretisk
Interesse: nemlig den at begrunde vor Vurdering af Handlingerne.
En saadan Begrundelse bliver umulig, naar vi ikke —
gennem mange Mellemled maaske — gaa tilbage fra den indviklede
historiske Sammenhæng, i hvilken hver enkelt Handling
foreligger, til et almindeligt Princip, der i og for sig ikke
indeholder Andet end den Aand og Retning, i hvilken den etiske
Vurdering skal gaa. Velfærdsprincipet staar i Etiken som
Aarsagsprincipet i Erkendelsesteorien. Hverken teoretisk eller
praktisk give de almindelige Principer os fuldstændige Løsninger af
de specielle Problemer. Læren om Principerne stilles vel forrest
ved den syntetiske eller systematiske Fremstilling af en
Videnskab, men deri ligger ikke, at de ere fundne først; tvertimod
findes de fra først af ved Analyse af visse fremtrædende Fænomener
og opstilles saa hypotetisk som Forudsætninger for de
specielle Forklaringer.
Den filosofiske Etiks Ræsonnement maa ikke forvexles med
den Maade, paa hvilken vi under den praktiske Overvejelse drøfte,
om en Handling skal foretages. Under den praktiske Overvejelse
ledes vi af Instinkter og Drifter, af Motiver, der for en stor Del
ikke komme fuldstændigt frem i vor Bevidsthed, af Tanker og
Følelser, hvis første Udspring vi ikke drøfte. Vi ledes af den
»positive Moralitet«, i hvilken vi have levet os ind, og som for
en stor Del er et Arvegods i Slægten. Den etiske Kunst gaar
forud for den etiske Videnskab; denne søger dels at paavise,
dels at berigtige de Principer, af hvilke hin ubevidst ledes. Den
teoretiske Reflexion vil naturligvis ofte virke berigtigende og
lutrende tilbage paa den praktiske Overvejelse; derfor er
fuldstændig Diskussionsfrihed om etiske Spørgsmaal af saa
overordentligt stor Betydning. Men kun i Tvivlstilfælde kommer
bevidst Reflexion til at spille en direkte Rolle ved etiske
Afgørelser[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
