Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
levende Følelse og Higen forbunden med en Forestilling om det,
hvorefter der higes. Dersom Virkeligheden fyldestgjorde enhver
Trang, vilde der intet Ideal og altsaa ingen Etik gives. Men et
Ideal, som Etiken skal kunne bruge, maa ikke blot staa over
Virkeligheden; det maa tillige have Tilknytningspunkter i den
givne Virkelighed, saa der udfra denne idetmindste bliver en
Tilnærmelse til det mulig. Det maa — subjektivt set —, kunne
finde Anerkendelse, og det maa — objektivt set — kunne gennemføres
mere og mere i Erfaringens Verden. Det er virkelige
Mennesker, som skulle ville og handle, og en virkelig Verden,
som er Skuepladsen for deres Villen og Handlen. Hvad Etiken
fordrer, maa være fysisk, psykologisk og historisk muligt, ikke
staa i Strid med den virkelige Verdens Love. Den, som forkaster
enhver Etik, fordi den opstiller Idealer, kan dermed kun
mene, at dens Idealer mangle Tilknytningspunkter i Virkeligheden.
Han vil ikke kunne undgaa selv at opstille Idealer, saa
at han omstyrter Etiken ved en ny Etik. Naar han f. Ex. fordrer,
at man skal være saa ærlig at indrømme, at Etik er en
Umulighed, eller naar han maaske endog forkaster Etiken, fordi
alle Menneskelivets Ulykker skrive sig fra »Moralen«, saa taler
han i Ærlighedens eller Menneskekærlighedens Navn, optræder
altsaa som etisk Idealist. Diskussionen kan kun dreje sig om,
hvilke Idealer man skal stille op. Ingen slipper for Idealer, hvor
meget han end vrider og vender sig. Men Idealerne kunne
være af meget forskellig Værdi, og om Værdien strides der.
Ogsaa teoretisk Videnskab har stedse en idealistisk Karakter.
Den opererer med Principer og Forudsætninger, som ere
saa simple, at den virkelige Erfaring aldrig fuldstændigt dækker
dem. Al sammenhængende, konstruerende Tænken bliver
kun mulig ved, at vi fastholde en enkelt Side, et enkelt Element
ved det Givne og drage alle Konsekvenserne deraf. Saaledes
betragter Geometrien Tingene blot som udstrakte i Rummet
og udleder Udstrækningens almindelige Love uden at tage
Hensyn til Tingenes andre Egenskaber. Paa alle Omraader maa
vi for at kunne tænke skarpt tænke os Tingene simplere, end
de i Virkeligheden ere. Derved udelukkes det ikke, at Tænkningens
Resultater kunne have Gyldighed for Tingene, naar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
