- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
63

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ere vore Idealer Tilnærmelser til Virkeligheden, som er det Maal,
Tanken søger at naa, medens det i Praxis er Virkeligheden, der
skal ændres og nærmes til Idealet.

20. I tre Henseender fjerne de etiske Idealer sig fra det
virkeligt Givne.

For det Første er der i den virkelige Villen og Handlen
Meget, som ligefrem strider mod den etiske Fordring. Overfor
dette stiller Etiken sig hæmmende og negerende, fordrer det
udelukket fra den etiske Verden. I det praktiske Villiesliv svarer
hertil den hæmmende Virksomhed, hvorved uvilkaarlige, oprindelige
eller erhvervede Tilskyndelser og Tilbøjeligheder kunne trænges
tilbage[1].

Dernæst frembyder den virkelige Villen og Handlen ofte
kun svage og ufuldstændige Virkeliggørelser af det, den etiske
Fordring indeholder. Her gælder det da Forøgelse baade i Grad
og Omfang; det gælder Potensering og Udvidelse. Etiken
udtaler her et Excelsior! Retningen er god, men Bevægelsen mangler
Kraft og Fylde. I det praktiske Villiesliv svarer hertil
Anspændelsen af Opmærksomheden, Opbuddet af Energien, idethele
Villiens Evne til gennem sin Indflydelse paa Forestillinger og
Følelser at virke tilbage paa sig selv[2]. — Eller Retningen er
god, men Motivet kan ikke anerkendes, saa at en helt anden
Begrundelse er nødvendig, for at Villien eller Handlingen kan
blive fuldkommen. En Villiesretning, der er opstaaet af et Motiv,
kan senere (ved Forskydning, se I, 4) maaske kun anerkendes
formedelst et helt andet Motiv[3].

Endeligt kan den virkelige Villen og Handlen mangle Sammenhæng,
Enhed og Harmoni. Forskellige og indbyrdes stridende
Tendenser og Drifter kunne gøre sig gældende. Det gælder da
om Kombination og Koncentration, om at sammenarbejde og
forsone de stridende og spredte Kræfter. Hertil svarer paa det
praktiske Villieslivs Omraade Indøvelsen af sammensatte


[1] Psykologi II, 4 e; 6 e. — IV, 4.
[2] Psykologi
VII A, 5; B, 2.
[3] Psykologi VI C, 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free