Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordringer . . . komme til Mennesket udefra . . . De sædelige Krav
ere snart af den Beskaffenhed, at de fra Samfundsmagtens Side
søges gennemførte med Magt, saa den, der overtræder dem,
straffes; snart ere de henviste til den Sanktion, som den offentlige
Mening, andre Menneskers gode Omdømme og venlige Sindelag
kan give dem . . . I Andres Ret til at kræve Individet til
Ansvar for hans Handlinger ligger Moralens Tyngdepunkt«.
(Samvittighedslivet. I. p. 120). Denne Opfattelse af det Etiske fører
konsekvent til, at man begrænser Etikens Indhold. Alt, hvad der
ikke behøves til at tilvejebringe den Tryghedsfølelse, som opstaar
hos den Enkelte ved, at han véd sig og sin Pærd i Overensstemmelse
med den straffende Myndighed og den offentlige
Mening, falder udenfor Etiken. Den Enkelte kan, naar denne
Grænse er naat, gaa sine egne Veje. Hele Samfundslivet staar
som blot Middel for, at den Enkelte kan føle sig tryg. Og naar
dette Formaal er opnaat, kan den Enkelte søge sin Lykke, som
han vil. — Spørgsmaalet er, om Individ og Samfund kunne
stilles overfor hinanden paa denne udvortes Maade. Selvom
Individet mener at have affundet sig med Samfundet, vil dog den
Maade, paa hvilken det søger sin Lykke, kunne være af den
største sociale Betydning. Det kan ikke være ligegyldigt, hvor
ledes de Enkelte føre deres indre Liv, eftersom det er i det
indre, personlige Liv, at de Værdier blive til, som senere kunne
ændre og udvikle Samfundet. Den Enkelte har derfor selv i
sine inderligste Forhold et socialt Ansvar, som kun han selv
kan gøre gældende. Han er her selv Vogter og Dommer. Det
er lagt i hans Haand. om der paa dette Centralsted i Verden
skal opstaa nye Værdier, eller om Spirerne til saadanne skulle
gaa tii Grunde. Dr. Starcke lærer nu ogsaa, at det er selve
Samfundslivets Betingelser, den Enkelte skal føle sig i Overens
stemmelse med, for at han kan føle sig tryg. Men naar dette
er saa, er det klart, at Løn og Straf, Agt og Foragt — de
eneste Sanktioner, som anerkendes i Dr. Starckes Fremstilling
— kun kunne være opdragende Midler. Hvorfor skal nu netop
Tryghedsfølelsen være Vurderingsmotiv? Og kan det ikke for
den Enkelte, der har tilstrækkelig Magt, være ligegyldigt, om
de Andre føle sig trygge, naar blot han selv gør det? Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
