- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
70

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og heller ikke den højeste« (p. 190). Men hvor er da den Maalestok,
i Kraft af hvilken »Moraliteten« sammenlignes med andre
Dyder? Der maa dog være en saadan Maalestok, ti ellers vilde
det være meningsløst at tale om højere og lavere Egenskaber.
Desværre angives denne Maalestok ikke — skønt det netop maa
være dens Beskaffenhed, en Behandling af det etiske Problem
skulde angaa. Hvorfor er det »Moralske« godt, og naar hører
det op at være godt forat give Plads for »højere« og »højeste«
Egenskaber? Det er Problemets Kærne, og det er den, jeg har
forsøgt at drage frem.

Hvad Beraabelsen paa den sædvanlige Sprogbrug angaar,
tåger Dr. Bang den egentligt selv tilbage, da han med Beklagelse
indrømmer, at Sprogbrugen er ubestemt. Ordet »moralsk«
bruges jo ogsaa om rent individuelle Klogskabsregler, og ædel
eller fortjenstlig Handlen, der overskrider det »Pligtmæssiges«
Minimum, kaldes ogsaa moralsk Handlen (p. 30. 35). Det forekommer
mig, at naar man betragter Sprogbrugen som Autoritet,
maa man ogsaa følge dens Svingninger. Den levende Sprogbrug
er stedse paa Vandring, og den kan ledes af et ligesaa
rigtigt Instinkt, naar den bevæger sig, som naar den staar stille.
Hvor rigtigt dette Instinkt er, der leder den i dens Varieren,
vil man opdage, naar man lader Ordene fare og holder sig til
iagttagelse af, hvilke forskellige Formaal Menneskene kunne stille
sig, og hvilken Indflydelse dette konsekvent faar paa deres
vurderende Domme. De Spørgsmaal, som den videnskabelige
Undersøgelse af de vurderende Domme faar at behandle, ere da,
hvorledes Menneskene komme til at stille sig Formaal, og hvorledes
disse Formaal bestemme deres Vurdering af deres egen
og Andres Færd. Det, at Sprogbrugen varierer paa den omtalte
Maade, viser, at allerede den almindelige Bevidsthed er opmærksom
paa Problemet i dets større Omfang.

b. Den »biologiske« Etik, saaledes som Dr. S. Hansen har
søgt at grundlægge den, vil undvære Værdibegrebet og mener
derved at slippe for de Vanskeligheder, det medfører. Vel
indrømmes det, at al etisk Undersøgelse gaar ud paa, hvorvidt en
vis Handling er Middel til Opnaaelsen af et Formaal; men om
det til Grund liggende Formaal skal der her ikke kunne være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free