- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
73

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre Retninger. Det er en Omsætning fra det Reale til det
Ideale, der kræves. Første Gang har Platon i stor Stil stillet
denne Opgave (i »Symposion«). Denne Omsætning skal ske, ikke
i en Fantasiverden, men i selve den virkelige Verden. Derfor
har jeg ogsaa stedse hævdet en nøje Sammenhæng mellem
Vurderingsproblemet og de andre Hovedproblemer. »Hvad der for
mig er det højeste Formaal, der bestemmer den Værdi, jeg
tillægger alt Andet, det maa dog være saaledes beskaffent, at det
kan hævdes og tilstræbes indenfor den Verden, hvis Virkelighed
kan godtgøres ved det mest konsekvente Kriterium, jeg formaar
at anvende [nemlig den videnskabeligt paaviste Aarsagssammenhæng].
Noget kan kun godtgøre sig som værdifuldt gennem den
Maade, paa hvilken det griber ind i den virkelige Verden. Og
paa den anden Side faar selve denne virkelige Verden større
eller mindre Værdi for mig, alt eftersom den viser sig at fremme
eller at hæmme en Stræben hen efter det Formaal, der bestemmer
mine Værdidomme«[1].

Paa alle Omraader har Opstillingen af et Princip først og
fremmest den Betydning at fordele Bevisbyrden. Aarsagssætningens
Betydning er, at Bevisbyrden paahviler den, der vil hævde,
at en Begivenhed ingen Aarsag har. Og paa analog Maade betyder
Velfærdsprincipet, at Bevisbyrden paahviler den, der hævder,
at en Smerte er bedre end en Lystfølelse. Naar jeg slaar
Bægeret af Haanden paa den Tørstige, maa jeg godtgøre, at det
er skadeligt for hans Sundhed at drikke, eller at Vandet var
giftigt. En Smerte eller en Skuffelse kan ifølge Velfærdsprincipet
være værdifuldere end en Lystfølelse, hvis den er en nødvendig
Skærsild, eller hvis den er et medvirkende Element i en
værdifuldere Tilstand. Den etiske Betragtning støtter sig her
tilsidst til Følelsens Biologi. Derfor kan man meget vel betone
det subjektive Element i de etiske Domme[2] uden at opgive
Muligheden af en Begrundelse.


[1] Det psykologiske Grundlag
for logiske Domme
. (Vid. Selsk. Skr. 6. Række)
p. 65.
[2] Det er undgaaet
Dr. Hansens Opmærksomhed, at jeg ved »etiske Domme« fra først af
(se I, 1) mener de Domme om Godt og Ondt,
Menneskene fælde i det virkelige Liv. Det etiske Problem stilles,
naar der spørges, om saadanne Domme kunne begrundes. Videnskabelig
Etik er et System af begrundede etiske Domme. Med Begrundelsen
vil en nærmere Bestemmelse og videre Udvikling naturligt
følge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free