Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den senere græske Filosofi ud over Modsætningen mellem Hellener
og Barbarer, og ved dens Hjælp førtes den nyere Filosofi
til en Humanitetsbevidsthed, der hævede sig over Klasse- og
Religionsforskelligheder. Baade historisk Erfaring og logisk
Konsekvens bidrager til Samvittighedens stadige Selvkorrigeren.
Vurderingen sker efterhaanden mere bevidst og efter bestemte
Principer. En filosofisk Etik er kun en metodisk Fremstilling af
Samvittighedens Indhold, saaledes som det former sig paa et
saadant Trin. Hvad Kant skildrede i det kategoriske Imperativ
og i den formale og universale moralske Fornuftlov, var et
Resultat af en lang historisk og psykologisk Udviklingsgang. —
Hvor Samvittigheden virker som Instinkt, véd Individet ikke,
hvad det gør. Hvor den virker som Drift, har det en
dæmrende Forestilling derom. Men hvor den virker som praktisk
Fornuft, opstaar en klar Bevidsthed om Idealer og Regler.
2. Samvittigheden fremtræder under højst forskellige Former
og i højst forskellige Grader hos de enkelte Individer. Ikke
blot kan den snart træde frem som et halvt ubevidst Instinkt,
snart som Drift, snart som praktisk Fornuft. Men snart kan
umiddelbar Sympati, snart Pligtfølelse, snart Retfærdighedsfølelse
være Hovedelementet i den. Den kan snart ytre sig overvejende
negativt og hæmmende, snart mere positivt, dels forhøjende, dels
forbindende. (Smlgn. III, 20). Den kan snart ytre sig som
entusiastisk Hengivelse, snart som en mere roligt og stadigt
virkende Trang. Den kan snart med Inderlighed hævde et lille
Samfunds Livsinteresser, snart bestemmes ved omfattende Blik
paa store Kredses Tarv. Det vilde være umuligt at skildre endog
blot Hovedformerne for dens Fremtræden hos de enkelte Individer.
Men det har sin store Betydning at være opmærksom
paa disse Forskelligheder, da vi endnu lide af en Dogmatisme,
der skære Alle over én Kam. Det vil netop følge af
Velfærdsprincipet, at ethvert Individ saa meget som muligt bør leve og
virke efter sin Ejendommelighed, og intet Sted maa dette da
gælde i højere Grad, end naar det gælder selve det etiske Grundlag.
Netop hvor det største Ansvar hviler paa Individet, idet
det skal hævde de højeste Interesser, det kender, vil Samvittighedens
Individualisation være en nødvendig Fordring: ti kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
