- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
90

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vurdering i sin Almindelighed kan ikke indlade sig paa personlige
Enkeltheder, medens den mod den enkelte Personlighed
rettede Tilregnelse ikke let kan være personlig
nok«[1]. Dette
er dog en altfor juridisk Betragtningsmaade. Juristerne have
plejet at skelne skarpt mellem den almindelige Lov og den
individualiserende Straffebehandling, og mellem Dom og Benaadning.
Ogsaa den almindelige Opfattelse og den offentlige Mening
anvende denne Distinktion; ligeledes Teologerne, naar de
skelne mellem Lov og Naade. Men Loven og Dommen ere
uretfærdige, naar de ikke tage den Handlendes individuelle
Forudsætninger med i Betragtning, — og ikke mindre ere
Straffuldbyrdelse, Benaadning og Naade uforsvarlige, naar de ikke
ere Udtryk for en højere Retfærdighed.

3. Da alle etiske Domme forudsætte Samvittigheden som
psykologisk Grundlag, er den den højeste Autoritet og Lovgiver,
og enhver anden Myndighed, af hvad Art nævnes kan, er
underordnet og afledet i Forhold til den. At ville gaa ud over sin
Samvittighed er at ville gaa ud over sig selv. Hvor jeg bøjer
mig for et andet Menneske, hvis Dom jeg har større Tillid til
end til min egen, er det kun berettiget, dersom det sker i Kraft
af min Samvittighed. Samvittigheden er ufejlbar, hvis man med
dens Ufejlbarhed mener dette, at den i hvert enkelt Øjeblik er
den højeste Dommer. Vel maa Samvittigheden, hvor den rører
sig for Alvor, netop føre til at søge en objektiv Afgørelse ved
Hjælp af de bedste Grunde og de nøjagtigste Erfaringer, som
kunne tilvejebringes; men Anvendelsen af det objektive
Kriterium kan ikke altid gennemføres, før Øjeblikket til Handling
er kommet, og vi nødes da til at handle efter den bedste
Overbevisning, vi lige til dette Øjeblik have vundet. Der er saaledes
ikke, som man har indvendt imod mig[2], en Modsigelse i at


[1] Psychologisch-etische Untersuchungen
zur Werth-Theorie
, Graz 1894. p.
201. (Smlgn. min Anmeldelse af dette Værk i Göttinger gelehrte
Anzeigen. 1896. Nr. 4). — Smlgn. om den juridiske og den teologiske
Opfattelse mine Etiske Undersøgelser. p. 63.
[2] Giacomo Laviosa:
La filosofia del diritto in Inghilterra. I. Torino
1897. p. 629—631.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free