Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samvittigheden. Denne staar endog efter Hegel lige paa Springet
til at være det onde Princip i Verden, da den subjektive
Overbevisning ligesaa vel kan gaa ud paa noget objektivt Forkasteligt
som paa noget objektivt Rigtigt[1].
— Det er let nok, som
disse Etikere gøre, at advare mod Selvtillid og Selvraadighed
og forlange, at man skal bøje sig for en objektiv Lov. Den Lov,
vi følge, maa jo dog stedse kundgøre sig for os i Samvittighedens
Form. Det Lys, som gør os alt Andet klart, maa tilsidst
findes i os selv, og hvem borger os i det enkelte Tilfælde for,
at det ikke er en Lygtemand, vi lade os lede af?
Der foreligger her Muligheden af en Konflikt mellem de
to Principer, paa hvilke Etiken bygger, Grundlaget og Indholdet
(Vurderingsmotivet og Vurderingsprincipet). Der kan neppe
gives nogen anden Løsning deraf end den allerede antydede, at
i Øjeblikket maa Samvittigheden lydes, da der ingen højere
Autoritet kan gives. Det forudsættes naturligvis, at den taler
tydeligt og efter fornødent Overlæg. Men dertil maa føjes, at
Samvittigheden kan kontrollere og korrigere sig selv; den senere,
mere øvede og erfarne Samvittighed dømmer den tidligere. Netop
ved at følge sin bedste Overbevisning i Øjeblikket kan Mennesket
bane sig Vej til en rigtigere Overbevisning, som lærer ham,
at hvad der i Beslutningens Øjeblik stod for ham som det Bedste,
dog var urigtigt og fordærveligt[2]. Saalænge der handles efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
