Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem sit Ideal (sin Grundvillie) og sin virkelige Villen. Der
opstaar derved en indre Fred, som kan være stærkere end al
Modsigelse og Modstand udefra. Individet kan have Følelsen af,
at der raader en Kraft i det, der vilde kunne omskabe Verden,
hvis den raadede i Alle. Det føler sit Væsen udvidet og forhøjet.
De Mennesker, det beundrer højest, vilde det trygt kunne
tænke sig som Tilskuere ved sin Handling, selvom alle Motiverne
laa utildækkede for dem. Det er ikke Hovmod, som her
rører sig, men en stille Følelse af i al Ringhed at være beslægtet
med det Store. Modstykket hertil er den Følelse af Forladthed,
der kan gribe den, som indser, at hans Handlen maa isolere
ham fra Alle. Da Richard III vaagner efter sin Drøm før
Slaget, er han fortvivlet, fordi han véd, at Ingen kan elske ham.
End ikke Drømmens og Erindringens Verden kan for ham indeslutte
Billedet af Nogen, som billiger hans Færd.
En saadan indre Sanktion er ikke blot Handlingens Virkning,
men bestaar i en Følelse, som allerede kan være tilstede,
før Handlingen udføres. Den er da kun Fortsættelsen og den
fulde Udvikling af det, der førte til Beslutningen og gjorde denne
mulig. »Saligheden«, siger Spinoza, »er ikke Dydens Løn, men
er selve Dyden«. Den er af samme Art som den Tilfredsstillelse,
der følger med Fyldestgørelsen af en dybtliggende Trang.
Handlingens Kilde og Handlingens Virkning hænge her nøje
sammen.
Denne Tilfredsstillelse kan være saa stor og stærk, at alt
Andet taber sin Værdi i Forhold til den. Et stort og skønt Øjeblik
kan staa over et langt, men betydningsløst Liv. Herved
bliver Selvopofrelsen psykologisk forstaaelig. Der kan imellem
den Tilfredsstillelse, som føles ved at udføre en opofrende
Handling, og al anden mulig Lystfølelse være en saadan Afstand, at
denne sidste saa godt som forsvinder for Bevidstheden. Billedet
af Livet, som det former sig, naar den opofrende Handling
hører med til det, kan være saa straalende, at Livet, som det
vilde være uden denne Handling, mister al Værdi. Dette er kun
et enkelt Exempel paa en bekendt psykologisk Lov. Allerede
i det gamle buddhistiske Læredigt Dhammapada hedder det
(v. 111—112): »Bedre end at leve hundrede Aar i Blindhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
