Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Spredthed er det at leve en eneste Dag i Forstaaelse og
Begejstring. Bedre end at leve hundrede Aar i Sløvhed og
Villiesmathed er det at leve en eneste Dag i Udfoldelse af
Villieskraft.« Ogsaa Aristoteles har set dette. »Den brave Mand«,
siger han[1], »vil gore Meget for sine Venner og for sit Fædreland;
om det er nødvendigt, vil han endog dø for dem. Han
vil ofre Gods og Æresbevisninger, og idethele alle de omtvistelige
Goder, idet han erhverver sig det Skønne; ti han vil hellere
føle en stor Glæde i en kort Tid, end en ringe Glæde i
en lang Tid, hellere leve et Aar skønt[2] end mange Aar paa
ligegyldig Vis, hellere udføre én stor og skøn Handling end
mange smaa. Saaledes gaar det jo vel dem, der dø for Andre:
de vinde for sig selv noget meget Skønt«. — Immanuel Kant
udtrykker en beslægtet Tanke i følgende Ord[3]: »Holdes en
retskaffen Mand under den største Ulykke i sit Liv, som han
kunde have undgaaet, naar han blot havde kunnet sætte sig ud
over sin Pligt, ikke oppe af den Bevidsthed, at han har hævdet
Menneskeheden i sin Person i dens Værdighed og har æret den,
saa han ikke har Aarsag til at skamme sig for sig selv og sky
Selvprøvelsens indre Skue?«
5. Hvor stor en Rolle denne indre Sanktion spiller i det
virkelige Liv, gør her Intet til Sagen. Der er maaske meget
faa menneskelige Handlinger, som ikke behøve anden Støtte end
den. Men det er af Betydning at holde fast, at den kan være
tilstrækkelig til at bære det etiske Liv. Ved dette Faktum
betinges Etikens Selvstændighed overfor Dogmatik og Metafysik,
og bliver den uafhængig af Trospostulater og Hypoteser.
Fra et etisk Standpunkt maa man nære stor Betænkelighed
ved den Maade, paa hvilken det Etiske saa ofte gøres afhængigt
af visse bestemte religiøse eller spekulative Antagelser. For det
Første ligger da den Betragtning nær, at den, der ikke længere
hylder disse Dogmer, dermed ogsaa har emanciperet sig fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
