Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Vidnesbyrd om, at der virker værdifulde Kræfter i Tilværelsen.
Der er her, selvom det er i en forsvindende Krog af Universet,
bleven en Magt til, som kan bære Livet og ikke er bange
for at udtale sin Dom om det. Vi leve derfor ikke blot »paa
Muligheder«, men paa en virkelig Grundvold, som vi søge at
gøre stedse bredere og stærkere. Det etiske Liv er en Kamp
for et Rige, som er i sin Vorden, som vil kunne voxe, og hvis
Skæbne staar i nøjeste Sammenhæng med Alt, hvad der giver
Livet Værdi og Betydning. Til denne Betragtning trækker Etiken
sig tilbage og lader de dogmatiske og spekulative Diskussioner
gaa deres egen Gang.
6. Samvittighedens Fødselsstund er det Øjeblik, da der opstaar
en Følelse, der er bestemt ved Forskellen mellem Ideal
og Virkelighed. Den opstaar, som ethvert Instinkt og enhver
Drift opstaar. Dens Dødsstund vilde være det Øjeblik, da denne
Forskel for bestandigt faldt bort. Dette kan ifølge Sagens Natur
ske paa to Maader, enten ved at Virkeligheden faar Bugt
med Idealet, eller ved at Idealet faar Bugt med Virkeligheden.
Holde vi os foreløbigt til den første Mulighed, saa vil der
her igen kunne være forskellige Maader, paa hvilke Virkeligheden
saa at sige kan kvæle Idealet. Dette kan ske ved aandelig
Svækkelse, ved Blaserethed eller ved Hengivelse til rent dyriske
Drifter. Men slige Tilfælde have en individuel og speciel
Karakter og høre ind under den specielle Etik. Her hvor vi
drøfte Etikens almindelige Forudsætninger, spørge vi derimod,
om der ikke skulde kunne gives en saadan videnskabelig
Opfattelse af Virkeligheden, at der ikke længere blev nogen Plads
for Idealet.
En saadan Opfattelse foreligger efter Manges Mening i den
moderne Udviklingshypotese. I Følge denne hersker der jo i
hele Naturen, den menneskelige Verden indbefattet, en ubønhørlig
Udvælgelsens Lov, i Kraft af hvilken det, der ikke kan
lempe sig efter de givne Betingelser, gaar under, og kun det
bestaar, der passer til Forholdene. Saa synes jo den fysiske
Kraft at være sat i Højsædet, og Herredømmet i Verden at være
overgivet til Brutaliteten. Kunne vore Idealer da blive Mere end
fromme Ønsker og Suk, som ikke ændre Noget i Sagernes Gang?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
