Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensynet til Slægtens Velfærd fordrer. Hvad der forhen maatte
gøres til Genstand for et udtrykkeligt Pligtbud, udøves nu
instinktmæssigt og uden, at Overlæg behøves[1]. Den virkelige
Menneskenatur vilde altsaa da have faaet en saa ideal Karakter,
at Samvittighedens Tid var forbi.
Etiken kan i og for sig ikke have Noget at indvende imod
den Antagelse, at dens Tid en Gang vil være forbi. Hvis den
dør en lykkelig Død, det vil sige, afløses af en fuldkommen og
harmonisk Tilstand, saa er det jo et Tegn paa, at den har gjort
sin Gerning. Fuldkomne Væsener have ingen Etik og kunne
ingen have, da Ideal og Virkelighed falde sammen. Ligesom
Autoritetsforholdet (i dets forskellige Skikkelser) afløses af den
frie Samvittighed, saaledes vil denne igen kunne tænkes afløst
af en umiddelbar Leven i det Gode og Rette. Der gives (som
tidligere omtalt) maaske allerede nu enkelte Naturer, for hvis
Vedkommende dette kan siges at være sket.
Men selvom denne Mulighed maa indrømmes, ere vi dog
i Virkeligheden saa langt fjernede fra en saadan Tilstand, at det
bliver en Trossag eller et rent spekulativt Anliggende, om man
vil antage, at den nogensinde ganske indtræder, og Etiken, der
nødigt indlader sig paa vidtgaaende Spekulationer, kan ikke
lægge stor Vægt derpaa. Saalænge vi endnu ere i »Lømmelalderen«,
om ikke i »Fostertilstanden« (for at bruge Sibberns
Udtryk), maa man ikke ved saadanne Fremtidsfantasier svække
Opmærksomheden for de store Hindringer, der hæmme Fremskridtet.
Vi kunne styrke vort Haab og Mod ved Tanken om,
at Menneskenaturen undergaar en langsom, men stadig Forandring,
og at der kan være Grund til at tro, at denne Forandring
er en Fremgang. Men en væsentlig Indflydelse paa
Behandlingsmaaden af Etiken vil denne Antagelse ikke kunne faa.
Vi maa vel endog antage, at selve Fremskridtet vil medføre
nye Idealer og nye Opgaver. Ligesom vi ved Sammenligning
mellem det civiliserede Menneskes Etik og den Vildes Etik
finde, at der er store Omraader, som hist ere dragne ind under
det etiske Synspunkt, medens de her endnu ligge aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
