Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kalder ofte den Villen ufri, som udspringer af Smerte eller af
Frygt i Modsætning til den Villen, som udspringer af Lyst eller
Haab. Selv om Døren staar aaben, gaar jeg maaske ikke ud,
fordi jeg frygter for at blive overfaldet af en lurende Fjende.
Jeg gør i saadanne Tilfælde ikke, hvad jeg har Lyst til, jeg
føler en Hindring, som bevirker, at jeg ikke handler med Sindets
hele og fulde Tilslutning. »Du bygger dig et Hus«, siger
Augustinus, »fordi du ellers ikke vilde have nogen Bolig. Det
er da Nødvendigheden, ikke din frie Villie, som faar dig til at
ville.« Den »frie« Villie betegne vi i denne Betydning ofte i
daglig Tale som vor »gode« Villie. At jeg ikke gør Noget med
min »gode« Villie, vil sige, at jeg gør det nødigt, gør det, men
med en stærk Ulystfølelse, gør det, fordi jeg foretrækker et
mindre Onde for et større Onde. Den, som udleverer sine Penge
til Røveren, der truer ham paa Livet, gør det med velberaad
Hu og ved en bevidst Villiesakt; men han kan sige: »jeg har
villet det — men af Tvang« (coactus volui, som en gammel
romersk Jurist allerede træffende har udtrykt det)[1].
d. For det Fjerde kan Villiens »Frihed« betyde Villiens
Evne, Kraft og Dygtighed. Det drejer sig her om, hvor meget
Villien kan udrette, ikke om, hvorvidt den er afhængig eller
uafhængig af, hvad der er gaaet forud. Man kan være Indeterminist,
altsaa mene, at Villien ikke er betinget ved noget Forudgaaende,
og dog antage, at denne aarsagsfrie Villie spiller
en saare lille Rolle i Verden. Og man kan være Determinist,
altsaa mene, af Villien helt igennem er betinget ved, hvad der
gaar forud, og dog antage, at denne aarsagsbestemte Villie spiller
en overordentligt stor Rolle i Verden. I den berømte Strid
mellem Augustinus og Pelagius drejede det sig snarere
om Villiens (den naturlige Menneskevillies) Kraft og
Dygtighed[2] end om Villiens Forhold til den Sætning, at enhver Ting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
