Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
a. Indeterminismen sønderriver Baandet mellem Individet
og Slægten, ja, mellem Individet og hele den øvrige Tilværelse.
Individet staar ikke længere som et ejendommeligt Led i
Tilværelsens store Sammenhæng, men rives ud af denne netop paa
de mest afgørende Punkter. Det bliver derfor umuligt for
Indeterminismen at opfatte Tilværelsen som en Helhed. Enhver
dyberegaaende filosofisk eller religiøs Anskuelse bliver umulig.
Den eneste religiøse Anskuelse, som er forenelig med
Indeterminismen, er Polyteismen; ti ethvert Væsen, som absolut kan
begynde en Aarsagsrække, er en lille Gud (eller en lille Djævel),
et absolut Væsen, og vi faa altsaa ligesaa mange Guder
som »frie« Mennesker. Maaske bryder man sig heller ikke saa
meget om en saadan Helhedsopfattelse. Men den her fremførte
Betragtning har dog sin Betydning, især naar der polemiseres
mod Determinismen som en ugudelig eller antireligiøs Lære.
Dersom man opfatter Guddommen som et absolut og almægtigt
Væsen, bliver Antagelsen af en aarsagsfri Villie hos endelige
Væsener ligefrem selvmodsigende. Og hvis man protesterer
herimod og hævder, at vi her staa overfor et »Mysterium«, saa
maa man se til, hvorledes man kan skelne mellem Mysterium
og Selvmodsigelse[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
