Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den juridiske Betragtningsmaade stemmer her med den
»etiske«. Straffeloven betragter oprørt Sindsstemning og Mangel
af Overlæg som formildende Omstændigheder, Gentagelse,
Tilbagefald og klart Overlæg som skærpende Omstændigheder. Til
Grund for denne Betragtningsmaade ligger den Opfattelse, at en
forbryderisk Villiesakt maa straffes des strengere, jo større
Sammenhæng den viser sig at staa i med Menneskets hele
Karakter. Uagtet den juridiske Dom væsentligt har med den ydre
Handling, ikke med det indre Sindelag at gøre, er det dog
nødvendigt for Dommeren at skaffe sig Indsigt i Handlingens
Motiver og Udspring. Og det ikke blot forat kunne bestemme
Straffens Grad, men ogsaa for at kunne have en fuldstændig sikker
Forvisning om, at Handlingen virkeligt er udøvet. Jo bedre
Dommeren forstaar, hvorledes Handlingen nødvendigt udsprang
af de foreliggende indre og ydre Forhold, des mere kan han være
sikker paa, at Individet virkeligt har udøvet Handlingen[1].
e. Naar flere nyere Forfattere (Heegaard, Kroman) mene,
at Postulatet om Aarsagsfrihed kan indskrænkes til det mindst
Mulige, til »en meget lille Størrelse, en Ubetydelighed«, saa er
det ikke godt at forståa, hvilken Betydning det kan have, at en
saa ringe Del af Villiesakten er aarsagsfri, da det jo dog er
Villiesakten som Helhed, den etiske Dom gælder. Man ser, at
Indeterminismen, der først opløser Tilværelsens Sammenhæng og
dernæst Personlighedens Sammenhæng, ender med ikke engang
at opfatte den enkelte Villiesakt som noget Helt. Visse p. C. af
dens Elementer skulle være aarsagsbestemte, andre aarsagsfrie.
Vi faa ikke at vide, om den aarsagsfrie Bestanddel er lige stor
ved alle Villiesakter af samme Individ og ved Villiesakter af
forskellige Individer, ikke heller, hvorledes den, der drager sig
selv til Ansvar, endsige den, der skal dømme Andre, kan opdage,
hvor stor Bestanddelen er, og om den er der i det enkelte
Tilfælde. Men ogsaa afset herfra staar denne Antagelse som
noget højst Forunderligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
