- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
115

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


f. Ordene Ansvar, Skyld og Tilregnelighed ere, som saa
mange andre etiske Udtryk, overførte fra det juridiske til det
etiske Omraade, eller rettere, skrive sig fra en Tid, da Forskellen
mellem disse to Omraader endnu ikke ret gjorde sig gældende.
At jeg drages til Ansvar eller betragtes som tilregnelig
for en Handling, vil sige, at jeg staar som den, hvem Løn eller
Straf for Handlingen tildeles. Hvorfor Handlingen belønnes eller
straffes, er et Spørgsmaal for sig. Det er, som allerede vist
(IV, 4) aldeles ikke selvindlysende, at en Handling skal belønnes
eller straffes. Men selvom vi gaa ind paa Gengældelsesteorien
og betragte det som selvindlysende, er det aldeles ikke
nødvendigt, at den Villie, der drages til Ansvar, skal være absolut
første
Aarsag, begynde en Aarsagsrække absolut forfra. Gengældelsen
fordrer kun, at der er Nogen, man kan holde sig til,
og det er der, naar Handlingens Udspring af en menneskelig
Villie er konstateret. Det primitive Gengældelsesinstinkt gaar
endda ikke saa langt tilbage; det tilfredsstilles, naar blot et
Menneske af samme Familie eller Stamme som Gerningsmanden lider
for Handlingen, og det fordrer Tilfredsstillelse, hvad enten der
foreligger en virkeligt villet Handling eller ikke. Forestillingen
om individuel Skyld og individuel Tilregnelighed har langsomt
arbejdet sig frem. Men Fordringen om, at den individuelle Villie
ingen Aarsag skal have, skriver sig fra en metafysisk Spekulation,
som hverken det primitive Instinkt eller den etiske Skyldfølelse
indlader sig paa.

Hvorfor gaa vi da i vor etiske Skyldfølelse ikke længere
tilbage end til Villien? Hvorfor holder Etiken op her og overlader
Alt, hvad der gaar forud, til Psykologien? — Dette Spørgsmaal
skal her søges besvaret fra et rent etisk Standpunkt. Det
juridiske Ansvar kan først behandles, naar vi i Læren om Staten
komme ind paa Begrundelsen af Statens Straffemyndighed.

Etisk set kan Følelsen af Skyld, Ansvar eller Tilregnelighed
kun betyde, at jeg føler min Handling underlagt Samvittighedens
Dom. Den indre Sanktion (IV, 4) træder i Kraft. Forudsætningen
herfor er, at jeg er mig bevidst virkeligt at have
villet Handlingen. Jeg tilregner mig den, fordi den ikke er mig
noget Fremmed, men uden min Beslutning ikke vilde være i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free