Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan jeg naturligvis ikke være Determinist. Men saa kan jeg
heller ikke være Indeterrainist. Ti det bliver man ogsaa kun
ved at tænke. Indeterminismen er ligesaavel en Teori som
Determinismen, og der er dem, for hvem det kræver den største
intellektuelle Anstrengelse at sætte sig ind i, hvad Indeterminismen
egentligt mener. Gaar jeg i hvert Øjeblik op i Praxis,
kan jeg ikke teoretisere. Agerdyrkeren faar ingen Tid til at
studere Kemi, naar han uafbrudt skal pløje og harve. Det er
naturligvis ikke Alle, for hvem det ligger at studere Psykologi
og Historie. Der kan være Naturer, hos hvem den stadige
Interesse for at finde Aarsagerne til sine egne og Andres
Handlinger kan svække den praktiske Interesse. Men det er da kun
den almindelige Modsætning mellem teoretiske og praktiske
Naturer, vi staa overfor. Enhver maa her se til, hvor megen Plads
han giver Teorien i sin aandelige Husholdning. Det er naturligvis
uetisk at optræde som blot Forsker, hvor det gælder om
Handling. Hvem vilde, om han end er nok saa ivrig Fysiker,
studere Lysvirkningernes Natur, naar han stod ved en af sine
Kæres Dødsleje? Men vil man derfor sige, at Fysik og Kærlighed
udelukke hinanden? Jeg kan (hvad enten jeg er Indeterminist
eller Determinist) ikke studere Villiens Psykologi i
samme Øjeblik, som jeg skal handle; men fordi jeg ikke paa
samme Tid kan gøre to forskellige Ting, behøve disse to Ting
dog derfor ikke logisk at stride mod hinanden. Jeg kan ikke
paa én Gang staa paa Benene og paa Hovedet; men jeg kan
(maaske) gøre det Ene først, det Andet senere.
En Forudsætning ligger der ganske vist til Grund for hele
den etiske Betragtning, hvad enten den er deterministisk eller
indeterministisk, nemlig den, at Tilværelsen ikke er fuldendt,
færdig eller fuldkommen, men at der er et Arbejde at gøre for
menneskelig Villen. Den menneskelige Villie maa være en af
de Aarsager, paa hvilke Verdensudviklingen beror. Hvilken
Vægt den har i Forhold til andre Aarsager, kan kun Erfaring
lære; men den maa ikke være Nul, hvis en Etik skal være
mulig. Enhver Etik, der staar paa Virkelighedens Grund, er en
Lære om, hvorledes Udviklingstendenser, der i mere elementære
Former ytre sig i det ydre Naturliv, kunne føres videre i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
