Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VI. Det etiske Onde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ere klare og fuldstændige; Forblindelse, forsaavidt som det er
visse herskende Følelser og Lidenskaber, der hindre Forestillingernes
rette Udvikling. Der kan være en Forestilling om et
andet Livstrin, men denne Forestilling høres kun som en fjern
Røst, vinder ikke Magt, vækker ingen stærk Følelse, gaar ikke
ind i det reale Selv. Sokrates havde i Hovedsagen Ret i,
at Synd er Uvidenhed, naar man blot ved Uvidenhed tænker paa
Mere end manglende Forstandsoplysning, eller naar man til
Uvidenheden føjer Forblindelsen for at udtrykke, at der ikke
blot mangler den rette Erkendelse, men at der ogsaa er positive
Hindringer for, at den kan udvikle sig og faa Magt over Sindet.
De, som handle ondt, »vide ikke, hvad de gøre«. Aarsagen
til, at de ikke vide det, ligger ganske vist dybere, end Sokrates
tænkte sig, eller i hvert Tilfælde dybere, end han forstod at
udtrykke. Men den Selverkendelse, Sokrates fordrede, vilde, naar
den gennemførtes, ogsaa bringe det skjulte Grundlag for det
hele Standpunkt for Dagen. Al Etik maa derfor tilsidst være
enig med Sokrates.
Til en egentlig Villiesakt hører nu jo dog, at man skal
være sig klart bevidst, hvad man gør! — Her maa derfor skelnes
mellem Bevidstheden om de faktiske Forhold, som Handlingen
angaar, og Bevidstheden om Handlingens etiske Karakter.
Uvidenheden og Forblindelsen behøve ikke at angaa de
faktiske Forhold. Jeg kan vide bestemt, hvad jeg gør, som f.
Ex. Kætterdommeren véd, hvad han gør, naar han fælder Dødsdommen
over et Menneske paa Grund af hans Tro, uden dog
at være klar over, at det fra et højere etisk Standpunkt set er
noget Forkasteligt. En saadan Klarhed vilde gøre Handlingen
umulig. Ti det er psykologisk umuligt at handle mod sin bestemte
og fulde Overbevisning, naar denne ikke fordunkles og
fortrænges af andre Tilskyndelser. Man kan »have« en Overbevisning
i den Forstand, at der er Mulighed for, at den kan fremkaldes
og blive levende i Bevidstheden, naar der bliver tilstrækkelig
Opfordring eller Anledning dertil. Men Spørgsmaalet er,
om den spontant (eller dog ved et Minimum af ydre Anledning)
trænger sig frem i Sindet i Overvejelsens og Handlingens Øjeblik;
ti kun da er det egentligt en bestemt og fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
