- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
135

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er Tilføjelsen af Smerte, der skal begrundes, medens Lystfølelsen
har sin foreløbige Retfærdiggørelse i sig selv. Denne Grundsætning
er først opstillet af Platon (Protagoras. Heises Overs.
p. 198 f.), som lærte, at naar sanselig Nydelse er at laste, er
det paa Grund af dens Følger, ikke paa Grund af den Lyst,
den skaffer i Øjeblikket[1].

Velfærd ytrer sig som en varig Tilstand af Lystfølelse. Den
kan maaske kan vindes ved en Udviklingsgang, der fører gennem
Smerte og Savn; men den er det Maal, for hvis Skyld
Smerte og Savn udholdes. Man behøver ikke at være Optimist
for at anerkende Velfærd som Etikens objektive Princip. Ti
dermed siges aldeles Intet om, hvor let det er at naa Maalet,
eller i hvilken Grad det idethele taget er muligt at naa det.
Dersom Pessimismen skulde have Ret, dersom al Lystfølelse, al
Lykke var en Illusion, og smertelig Brynde og Trang det
Inderste i os Alle, — saa vilde dog dermed Velfærdsprincipet
ikke omstyrtes. Det vilde da blive Opgaven at bringe saa megen
Lindring som muligt, og saadan Lindring vilde da være al den
Velfærd, der kunde opnaas.

Kun fra et absolut asketisk Standpunkt, det vil sige et saadant,
som vilde hævde, at Smerte i sig selv og i al Evighed var
at foretrække for Lyst, kan Velfærdsprincipet her bestrides. Men et
saadant Standpunkt kan heller ikke gennemføres; selv Asketen
plager kun sig selv og Andre for at frembringe større Lyst
følelse derved. Enhver etisk Tankegang fører tilsidst ud til et
Punkt, hvor den sidste Grund til en Handlings Billigelse viser
sig at være, at der paa et eller andet Punkt i Verden
frembringes Lyst eller tilintetgøres Smerte.

Som allerede tidligere bemærket (III, 11), skyldes Modstanden
mod dette Princip for en Del Misforstaaelser, som Ordene
have voldet, og jeg bruger hellere Ordet »Velfærd« i Stedet for
»Lykke« eller »Nytte« for at undgaa saadanne Misforstaaelser.
— Ved »Lykke« tænker man ofte paa noget Tilfældigt og


[1] Af nyere Tænkere har
Spinoza hævdet den (Ethica IV, 43. 60.
App. c. 30); ligeledes Malebranche (Recherche de la vérité IV, 10).
Derimod nærede Arnauld, i sin Polemik med Malebranche, stor
Betænkelighed ved den. Smlgn. Bayle’s Dictionnaire.
Art. Epicure.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free