- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
146

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gensidig Supplering og en inderligere Sammenslutning, end der er
mulig, saalænge Arbejdsdelingen ikke er traadt i Kraft. Baade
Mangfoldigheden og Sammenhængen kunne nu blive større og
fastere. Dette kan Kulturen bevirke — men den har
Sidevirkninger, som hindre den i at udfolde alle sine lykkebringende
Virkninger.

Den etiske Hovedopgave overfor Kulturen er den at indskærpe,
at Livet ikke skal gøres til et blot Middel for upersonlige
Opgavers Løsning. Kulturen skal naa sin Fuldendelse i
Personligheden, saa at denne selv kommer til at staa som den
højeste Kultur. Det personlige Liv maa hverken ødes i frugtesløs
Kamp mod uovervindelig Modstand eller spredes og indsnevres
ved for stor Mangfoldighed eller Ensidighed. Kulturen
indeholder en Mulighed for, at Menneskene kunne komme til
at sætte sig højere Formaal og til at voxe med deres højere
Formaal; det er denne Mulighed, Etiken fordrer benyttet.
Sværmeriet for Naturtilstanden er uetisk, naar det fører til at
opgive Arbejdet. Et karrigt Indhold er let nok at ordne; hvor
der ingen Forskelligheder og Modsætninger er, er det let nok
at holde aandelig Disharmoni borte. Ofte kan vel en Indskrænkning
af Fornødenhederne være den eneste Mulighed til at vinde
Sejr over Hindringerne. Men ofte kan netop det, at der føles
Savn og Mangel, vække nye Kræfter og derved muliggøre en
Tilfredsstillelse, som ellers ikke havde været mulig. Ingen af
de to Paastande, hverken den, at Fornødenhederne skulle
indskrænkes, eller den, at de skulle forøges, for at Velfærd kan
opnaas, er derfor ubetinget sand.

Dette faar sin Anvendelse, naar der bliver Spørgsmaal om,
med hvilken Ret man ophæver den Harmoni og Lykke, som er
til Stede, for at føre Menneskene ind paa nye Veje paa den
aandelige eller materielle Kulturs Omraade. Saaledes naar vilde
Nationer rives ud af deres »Naturtilstand«, — naar man berøver
Barnet dets Illusioner eller vækker nye Fornødenheder
hos det, — naar man vækker Tvivlen, hvor der før raadede en
blind, men tryg Tro. Afgørelsen kan i saadanne Tilfælde kun
ske ved Hjælp af Velfærdsprincipet. Dersom man er sikker paa,
at der ad den nye Vej vil kunne vindes en ny Harmoni, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free