Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ny Tilfredsstillelse, som har fastere Grund og rigere Indhold end
den tidligere, saa er det berettiget at gribe ind. Og det bliver
Pligt, hvor man staar overfor en Søvngængertilstand, der kan
ende med Ulykke for det sovende Individ selv og Andre. Et
Menneskes Idyl kan medføre Skade og Smerte for Andre eller
dog forringe deres Lykke. Der kan være ubrugte Kræfter, som
Slægten trænger til, skønt Individet hidtil ikke har følt Trang
til at bruge dem. Selvom de skulle vækkes ved et smerteligt
Stød, kan det være Pligt at bibringe det. Det kan i det enkelte
Tilfælde være overordentligt vanskeligt at afgøre, om et saadant
smerteligt Stød skal bibringes. Den etiske Kalkule vil aldrig
kunne føre til fuld Sikkerhed: der maa voves, og der maa gøres
et Spring ud i Mørket. Velfærdsprincipet kan herved kun tjene
som ledende Synspunkt. Det strider ikke mod det, at der voves;
men det strider mod det, at Springet ud i Mørket voves, naar
man ikke har et Haab om, at der gives Lys paa den anden
Side af Mørket. Forholdet kan oplyses ved en Analogi, der dog
er Mere end en Analogi. Det strider ikke mod Erfaringsvidenskabens
Metode at opstille Hypoteser, naar man kun fastholder
Bestræbelsen for at vinde Erfaringens Bekræftelse for disse
Hypoteser. Enhver Hypotese er et Vovestykke, men Videnskabens
Historie viser os, at uden saadanne Vovestykker var
vor Erkendelse ikke gaaet frem. Saaledes vil det ogsaa være
en Konsekvens af Velfærdsprincipet, at der maa voves, at der
ikke altid kan ventes, til fuld Garanti for lykkebringende
Virkninger er opnaaet. Velfærdsprincipet maa udtrykkeligt føre til
en Betænkelighed ved at lade Reflexion og Overvejelse af Grunde
for og imod spille for stor en Rolle, da derved den energiske
og resolute Handlen, der faktisk viser sig at være af saa stor
Betydning, udelukkes. Paul Hensel[1] siger i sin Kritik af
Utilitarianismen: »Den forsigtige Utilitarianer maa i hvert
Tilfælde forholde sig afvisende overfor et Forsøg paa at føre
Samfundet ind paa nye og uprøvede Veje; ti ethvert saadant Forsøg
forstyrrer utvivlsomt megen Lykke, og det er problematisk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
