- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
149

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Øjeblikket herskende Trang i Stedet for at se hen til Slægtens
varige Livsbetingelser og til de stadige Kilder for nyt Liv
og ny Virksomhed. Goethe sagde (i en Samtale med
Eckermann): »Jeg har i mit Kald som Forfatter aldrig spurgt: hvad
vil den store Masse, og hvorledes kan jeg gavne det Hele? Jeg
har stedse kun tragtet efter at gøre mig selv indsigtsfuldere og
bedre, at forhøje min egen Personligheds Værdi og saa stedse
kun udtale, hvad jeg havde erkendt som Godt og Sandt«. Hvis
han havde villet rette sig efter Publikums Smag og Evner, vilde
han kunne have gjort større øjeblikkelig Virkning, men hans
Værker vilde saa ogsaa have havt en kortere Levetid, og han
vilde ikke være bleven den store Lærer for mange Slægter. —
Hvor stor en Horisont der i det enkelte Tilfælde skal anlægges
ved Drøftelsen af en Handlings eller en Bestræbelses Værdi,
derom kan der Intet siges i Almindelighed. Med en kraftig
Overbevisning om at have Betingelser for at udrette Noget
forbinder sig i Regelen en mere eller mindre bevidst og
tillidsfuld Appel til Fremtidens Dom. Der maa voves, hver Gang
Noget skal sættes ind i Verdens store, for os uoverskuelige
Sammenhæng. Og selv hvad den senere følgende Erfaringsbekræftelse
angaar, den, der historisk afgør Vovestykkets Værdi, gælder
det, at den ikke kan blive helt afsluttet nogensinde, saa
længe den historiske Udvikling varer. Der vil stedse kunne blive
Tale om en Omvurdering. Nietzsche har endog forlangt en
»Omvurdering af alle Værdier«. Det er at tage Munden vel
fuld; men en Grænse for, hvorlangt den Omvurdering, der stadigt
gaar for sig og maa gaa for sig, skal udstrækkes, kan ikke
paa Forhaand sættes. Det vil derfor være umuligt at danne et
absolut afsluttet etisk System. Enhver Videnskab, der fastholder
Nødvendigheden af Erfaringsbekræftelse (Verifikation), maa
til enhver Tid staa med Ufuldendthedens Præg. Det er derfor
ingen afgørende Indvending mod den Opfattelse af Etiken, som
her gøres gældende, at den kun fører til »empirisk
Vished«[1].
Ligesom de menneskelige Vurderingsmotiver ere i stadig


[1] Axel Hägerström: Undersøkning af den empiristiska
etikens möjlighet
. Upsala 1895. p. 16. 129.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free